Af - 10/09-13 13:18

William fortæller: Sådan friede jeg til KateWilliam fortæller: Sådan friede jeg til Kate

Det var ikke planlagt i detaljer, da prins William friede til Kate Middleton i 2010. Det føltes bare rigtigt – måske fordi parret var i Afrika, et sted som den nybagte far har et særligt forhold til.

storybild

Prins William og Kate Middleton har kendt hinanden siden studietiden på St. Andrews-universitetet. De blev forlovet i 2010, gift året efter, og i juli blev de forældre til deres første barn, prins George. (Billede: Polfoto/AP)

Prins William friede til Kate Middleton i Kenya i 2010 og gav hende sin mors blå forlovelsesring. Så meget ved vi. Men nu har prinsen afsløret flere detaljer om den romantiske dag.

I et nyt interview med tv-kanalen CNN fortæller William, der er nummer to i den britiske tronfølge, at det var om ikke spontant, så et afslappet frieri.

LÆS OGSÅ: Prins Harry vil fri til kæresten

- Jeg havde ikke gået og planlagt det i lang tid. Jeg vidste bare, at jeg ville gøre det et sted, hvor jeg følte mig godt tilpas, og jeg ville have, at det skulle betyde noget – ud over forlovelsen. Hun forstår, hvad det betyder for mig at være i Afrika, siger William om sin hustru, hertuginde Kate.

Kærligheden til Afrika har den 31-årige nybagte far fra sin mor, afdøde prinsesse Diana. Og prins William regner bestemt med at give den videre til sin lille søn, George.

LÆS OGSÅ: Prinsesøn skal vokse op blandt elefanter

- Så snart George bliver lidt ældre, er det helt klart planen at tage ham med til Afrika. Jeg vil altid se det som et særligt sted, som jeg elsker at vende tilbage til, lyder det i CNN-interviewet, som bliver sendt den 15. september.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx