Af Niels Pedersen - 06/12-17 21:54

Legendarisk DR-vært fyret efter 41 år: 'De smider guld på gaden'Legendarisk DR-vært fyret efter 41 år: 'De smider guld på gaden'

Det var en epoke, der sluttede, da Monica Krogh-Meyer forlod DR-byen torsdag.

storybild

Monica Krog-Meyer, nu forhenværende radiovært på P4. (Billede: Kristoffer Juel Poulsen)

Efter at have lavet radio i 41 år er det nu endegyldigt slut. 67-årige Monica Krogh-Meyer havde sin sidste vagt ved mikrofonen og tog på Facebook en vemodig afsked med sine mange lyttere.

'Nå ja sådan kan det gå. Mit livs formentlig sidste fyring. Er netop opsagt som P5-kanalspeaker. Det er helt OK. En ny kost vil feje pr 1. februar, og jeg siger tak for alt,' skrev Monica Krogh-Meyer på det sociale medie.

Mange trofaste lyttere har svært ved at forstå, hvorfor DR kunne finde på at give Monica Krogh-Meyer sparket.

Radioværten beroliger dog de ærgerlige lyttere ved at fortælle, at hun har det helt ok med beslutningen.

Monica Krogh-Meyer startede sin radiokarriere helt tilbage i 1975 og har blandt andet medvirket i programmerne 'Radio Rita' i 80'erne, 'Strax' i 90'erne, 'Radio Guld FM' i 00'erne og 'Så har vi balladen' i 10'erne. Senest har lytterne kunnet høre hende i P4's lørdagsprogram 'Mig og Monica' og 'Monicas Mødested' på P5.

Monica Krog-Meyer, radiovært på P4. (Billede: Kristoffer Juel Poulsen)

I oktober 2016 stoppede Monica Krogh-Meyer som radiovært, men hun slap ikke radioen helt. En gang om måneden mødte hun op i DR Byen for at speake til P5, men det er forbi nu. Den nye kanalchef vil lave noget nyt fra første februar, skriver journalisternes fagblad Journalisten.

Monica Krogh-Meyer ser tilbage på sine 41 år i radioen med både stolthed og stor ydmyghed.

»Jeg har været heldig at få en stemme, som lyder rar i radioen,« siger hun til Journalisten og understreger, at hun bestemt ikke er kommet sovende til sin succes.

Den legendariske radiovært kommer dog ikke til at hvile på laurbærbladene, nu hvor hun er fortid hos DR. Monica Krogh-Meyer fortsætter med at holde foredrag og arbejder i øjeblikket på sin anden bog.

Du kan se hendes Facebook-opslag herunder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx