Af David Andersen - 29/03-18 12:55

Barnestjerne stukket ned i Los Angeles - men der er noget mystisk ved sagenBarnestjerne stukket ned i Los Angeles - men der er noget mystisk ved sagen

Skuespilleren Corey Feldman hævder at være blevet udsat for drabsforsøg tirsdag. Men politiet kan ikke finde skader på hans krop.

storybild

(Billede: ROBYN BECK)

Den 46-årige skuespiller Corey Feldman er tirsdag aften blevet stukket ned i hjembyen Los Angeles i USA. Det oplyser han på det sociale medie Twitter.

Ifølge den tidligere barnestjerne, der var med i en række 80'er-film som 'Gremlins', 'Lost Boys' og 'Goonies', kørte han i bil hjem fra en restaurant i selskab med sin sikkerhedsvagt, da en anden bil på vejen kørte så vildt, at de valgte at dreje fra motorvejen.

Få minutter senere opdagede de, at en bil fulgte efter dem, og de stoppede kort op og vekslede et par ord med mændene i bilen, der lignede den, som havde kørt vildt på motorvejen.

Øjeblikke senere måtte Corey Feldman holde for rødt, og her så mændene angiveligt deres snit. De løb hen til hans bil, hvor nogle af dem holdt sikkerhedsvagten optaget, mens en anden sneg sig hen og åbnede Feldmans dør og stak ham i maven med en tynd kniv eller en nål.

Det oplyser han til TMZ.

Corey Feldman har lagt billeder fra hospitalet på Twitter, og politiet i Los Angeles bekræfter, at han er blevet behandlet og senere løsladt. En ting undrer dog ordensmagten: Han havde ingen skader.

Det siger politiets talsmand, Luis Garcia, til Washington Post.

Det fremgår ikke umiddelbart, om politiet betvivler, at overfaldet har fundet sted.

Ifølge Corey Feldman behandler politiet sagen som drabsforsøg. Det gør han i et indlæg på Twitter, hvor han ligeledes beskylder en gruppering ved navn 'Wolfpack' for at stå bag.

Gruppen skulle efter sigende ønske ham død, fordi han er kommet med pædofilibeskyldninger mod en række magtfulde Hollywood-personer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Silas Holst om faderens personlige...
bt.dk
Klopp efter vild målfest: Det var tæt...
bt.dk
Se tallene: Her tjener de offentlige...
bt.dk
Spare-myte: Så dyre er dine vaner i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx