Af - 09/10-14 18:11

Robin Thickes nedtur fortsætter - nu med skilsmisseRobin Thickes nedtur fortsætter - nu med skilsmisse

'Blurres Lines'-sangeren har haft et forfærdeligt 2014.

storybild

Robin Thicke har hele året forsøgt at redde ægteskabet med ungdomskæresten Paula, som han her hyldede, da han optrådte ved BET Awards i slutningen af juni. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Sangeren Robin Thicke har kæmpet en hård, og det viser sig nu forgæves, kamp for at redde ægteskabet med ungdomskæresten Paula Patton.

De mange eskapader fra Robin Thickes side efter gennembruddet med kæmpehittet 'Blurred Lines', hvor han den ene dag lavede sex-twerking med Miley Cyrus og den næste blev fanget i at gramse på unge studine-blondiner, blev angiveligt for meget for Paula Patton, der valgte at blive separeret fra manden tilbage i februar.

Ifølge TMZ har hun nu valgt at færdiggøre processen og søgt om skilsmisse, hvor hun beder om, at eks-parret deler samkvemsretten med deres fireårige søn Julian. Skilsmissen beskrives af TMZ som harmonisk.

Robin Thicke indrømmer: Jeg var påvirket i et år og løj i medierne
Robin Thicke indrømmer: Jeg var påvirket i et år og løj i medierne

Røvgramsende sangstjerne i desperat forsøg på at få (eks)konen tilbage
Røvgramsende sangstjerne i desperat forsøg på at få (eks)konen tilbage

Popstjerne gramsede på fan
Popstjerne gramsede på fan

Løj i medierne
Skilsmissen er blot den sidste af en lang række skandaler fra 37-årige Robin Thicke. Først erkendte han under en høring - i forbindelse med en sag om plagiat - at han havde været dybt afhængig af stoffer og alkohol, og at han havde været påvirket i samtlige interviews i 2013.

- Jeg var påvirket i samtlige interviews, jeg lavede sidste år.

Samtidig kom det frem, at Robin Thicke har løjet, når han har fortalt omverden, at han var med til at skrive 'Blurred Lines'.

- Jeg ønskede at være mere involveret, end jeg faktisk var. Ni måneder senere blev sangen et kæmpe hit, og jeg ville have anerkendelse. Så jeg begyndte at overbevise mig selv om, at jeg var en større del af det, end jeg var, forklarede Robin Thicke ifølge The Hollywood Reporter. Han fortsatte:

- Jeg ville have anerkendelse for dette kæmpehit, men virkeligheden er, at det var Pharrell, der havde beatet, og han skrev næsten hver eneste ord af sangen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx