Af Christian Hansen - 26/11-17 20:29

Kvindelig amerikansk tv-stjerne sigtet for vold mod sin mandKvindelig amerikansk tv-stjerne sigtet for vold mod sin mand

Hun er kendt fra Glee, der er blevet vist på DR.

Naya Rivera

En amerikansk skuespiller og sangstjerne er blevet anholdt og sigtet for vold.

Det skriver BBC.

Der er tale om den 30-årige Naya Rivera, der slog igennem i tv-serien 'Glee,' der over seks sæsoner fra 2009 hittede både i USA og i Danmark, hvor musicalkomedien blev vist på DR.

Naya Rivera blev anholdt i sit hjem i West Virginia, efter at politiet var tilkaldt efter husspektakler.

Ifølge BBC talte det lokale politi med den 30-årige kvindes mand, Ryan Dorsey, som påstod, at hun havde slået ham i hovedet og i ansigtet.

Den 34-årige mand fremviste videre billeder på sin mobiltelefon, der støttede hans påstande.

Det fik politiet til at anholde og sigte Naya Rivera, der senere blev fremstillet i retten, hvor hun fik læst sigtelsen om 'misdemeanor domestic battery,' der løst kan oversættes til 'mild vold i hjemmet,' op for sig.

Ifølge BBC havde Naya Rivera ingen kommentarer til politiets sigtelse. Ordensmagten har efterfølgende i en erklæring slået fast, at sigtelsen 'blot' er en anklage, og at den 30-årige skuespiller er uskyldig indtil det modsatte er bevist, skriver BBC.

Naya Rivera og Ryan Dorsey blev gift i 2014. De har en søn på to år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx