Af Louise Petring - 19/04-18 18:37

Afslører nye detaljer: Sådan mødte Mascha Vang sin nye kæreste Afslører nye detaljer: Sådan mødte Mascha Vang sin nye kæreste

Tidligere på året offentliggjorde bloggeren Mascha Vang, at hun nu danner par med jagerpiloten Troels. I et nyt blogindlæg, forklarer hun, hvordan det nyforelskede par mødte hinanden.

storybild

Mascha Vang har datteren Hellie Nolia og er en af Danmarks største bloggere. Tidligere har hun været kærester med politikeren Rasmus Jarlov, men nu er kærligheden faldet på jagerpiloten 'Troels'. (Billede: Ida Marie Odgaard)

Med flere tusinde læsere er Mascha Vang en af Danmarks største bloggere. Én af de læsere, er grunden til, at Mascha Vang nu føler sig mere forelsket end nogensinde.

Den trofaste læser, Pernille, mente i sommer sidste år, at hun kendte Mascha Vang godt nok til at sætte hende op med sin mands single-kollega.

Det skriver Mascha Vang i et nyt blogindlæg.

Da Mascha Vang modtog beskeden, var hun på Smukfest. Det var den mandlige single-kollega også.

Men det var ikke på dette tidspunkt, at deres veje skulle krydses.

Mascha Vang fik nogle billeder tilsendt af Pernille, af denne mystiske single-mand. Men da han på billedet havde solbriller på, og hun derfor ikke kunne se hans øjne, valgte hun ikke at mødes med ham. For hende, betyder det nemlig meget, at hun kan se øjnene.

Der gik fem måneder, inden der igen kom en besked fra Pernille. Hun var så sikker i sin sag om, at de var det perfekte match, at hun mente, Mascha Vang skulle give det en chance til.

Mascha Vang fik denne gang tilsendt et billede, hvor hun kunne se hans øjne, og hvor han var i sin pilot-uniform. Noget som Mascha Vang synes var meget tiltrækkende.

Det viste sig også, at han ikke var særlig aktiv på de sociale medier, og med stor sandsynlighed ikke var en person, der fulgte med i hendes blog. Det tiltalte hende også.

Men igen kom der et bump på vejen. Mascha Vang fandt ud af, at han til dagligt bor i Kolding. Meget langt væk fra hendes egen bopæl i Dragør, og for langt væk til, at hun ville give det en chance.

Men før hun fik set sig om, havde han skrevet til hende. Efterfølgende begyndte de at skrive en del, og det ene tog det andet.

»En måned senere, stod jeg på hans trappe i Kolding og kyssede ham. Uden overhovedet at kende hans stemme eller ha' set ham i virkeligheden inden,« skriver den 38-årige Mascha Vang om mødet med sin nye kærlighed på sin blog.

Og nu er Mascha Vang altså faldet pladask for, hvad hun selv kalder 'den sødeste, sjoveste, mest charmerende og sejeste mand.'

Alt dette kun på grund af en læser, som Mascha Vang nu takker.

Tidligere offentliggjorde Mascha Vang i et blogindlæg, at Troels er 42 år, far til to børn og til dagligt er jagerpilot.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Eksperter jubler over Kronprinsessens...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx