Af - 02/02-14 10:46; Opdateret: 02/02-14 10:57

Adoptiv-datter: Woody Allen voldtog mig på loftetAdoptiv-datter: Woody Allen voldtog mig på loftet

Hvad er din yndlings Woody Allen-film, spørger adoptivdatteren.

storybild

Woody Allen tilbage i 1993. (Billede: AP/Polfoto)

- Det skete så ofte, så rutinepræget og så imponerende skjult fra en mor, der ville have beskyttet mig, hvis hun vidste, hvad der foregik.

Sådan skriver Dylan Farrow, datter af Mia Farrow, der nu for første gang fortæller offentligheden om de voldtægter, som hun beskylder sin adoptiv-far, filmskaberen Woody Allen, for at have stået bag.

Det sker i et åbent brev til New York Times.

Hyldet ved Golden Globes
De seksuelle overgreb fandt ifølge Dylan Farrow sted, da hun var barn, og anklagerne fyldte mediernes overskrifter i 1993.

Allen blev aldrig fundet skyldig, men Farrow og hendes familie har altid fastholdt anklagerne, der fik nyt liv under dette års Golden Globes, hvor Allen blev hyldet for sit livslange bidrag til filmbranchen. Ifølge Farrow blev hun manipuleret af Woody Allen både fysisk og psykisk.

- Da jeg var syv år gammel, tog Woody Allen mig i hånden og førte mig ind i et dæmpet, skabslignende loftrum på anden sal i vores hus. Han bad mig lægge mig på maven og lege med min brors elektriske tog. Derefter udnyttede han mig seksuelt. Han talte til mig, imens det stod på og hviskede, at jeg var en god pige, at det var vores lille hemmelighed, skriver Dylan Farrow.

- Jeg troede, at det var sådan, at fædre var over for deres døtre. Men det, jeg blev udsat for på loftet, føltes forkert.

Hvad hvis det var dig, Emma Stone?
Hun retter dernæst direkte henvendelse til de filmstjerner, der optræder i Woody Allens film.

- Hvad hvis det havde været dit barn, Cate Blanchett? Louis CK? Alec Baldwin? Hvad hvis det havde været dig, Emma Stone? Eller dig, Scarlett Johansson? Du kendte mig, da jeg var lille, Diane Keaton. Har du glemt mig?

Grunden til at hun nu står frem er, som før nævnt, at Woody Allen blev hyldet ved Golden Globes, og med direkte henvisning dertil skriver Dylan Farrow.

- Nu, spørger jeg. Hvad er din yndlings Woody Allen-film?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx