Af Mads Brandsen - 22/04-18 14:56

Sådan var Aviciis sidste dage i Oman: Var på udflugt med vennerneSådan var Aviciis sidste dage i Oman: Var på udflugt med vennerne

En rejse til Oman skulle ende med at blive punktummet for den blot 28-årige succesfulde svenske dj, Aviciis, liv.

storybild

(Billede: ATTILA KISBENEDEK/AFP/RITZAU SCANPIX)

Det har hidtil stået lidt uklart, hvad han egentlig lavede i Oman, men det er nu lykkedes gossip-mediet TMZ at komme lidt nærmere. Avicii, der bar det borgerlige navn Tim Bergling, var i Omans hovedstad Muscat for at mødes med venner, fortæller hans internationale talsperson Diana Baron.

Under en del af tiden, han tilbragte i Oman, boede han på hotellet Muscat Hills Resort. Imens så han venner, talte med fans og lod sig fotografere med dem, ligesom han var på udflugter. Avicii og vennerne var blandt andet ude og stå på kiteboard. For to uger siden mødte instruktøren Paris Hooper Kay ham og vennerne på stranden. Avicii deltog dog ikke i kurset.

»Han virkede helt normal dengang,« siger hun ifølge TMZ.

Den indiske dj Maitrai Joshi mødte også Avicii. De to mødtes ved hotellet.

»Han så ud til at være i god form, og han talte normalt. Han var med sine venner, så vi ville ikke forstyrre, men han var meget hyggeligt selskab,« siger Maitrai Joshi til TMZ.

Ifølge Maitrai Joshi var Aviciis plan at rejse til udkanten af Oman. Han kunne godt lide landet, og planlagde derfor at forlænge sit ophold i landet.

Et billede, som mediet er kommet i besiddelse af, viser Avicii ombord på en båd sammen med to venner, mens han har en drink i den ene hånd og laver et fredstegn med den anden. Billedet skal ifølge TMZ være taget i Muscat.

Få timer før sin død likede Avicii et reklameopslag på det sociale medie Instagram. Opslaget var fra en vens firma, der sælger koldbrygget kaffe - og blot to døgn tidligere talte han med chefen for sit pladeselskab, Geffen Records, Neil Jacobson, der har arbejdet med ham siden den første single, 'Levels', udkom.

I et interview med Variety fortæller han, at sammen med Avicii arbejdede på et nyt album. Hvad der nu skal ske med det, er uvist.

»Jeg kommer til at sætte mig ned og tale med familien, så snart alle har fået en chance for at komme til sig selv igen. Jeg har aldrig været i en situation som denne før, så jeg ved ikke, hvad vi skal gøre,« siger han om albummet, som han beskriver som 'det bedste, han har lavet i årevis'.

Han beskriver Avicii som en meget hårdtarbejdende og perfektionistisk fyr.

»Vi satte et sluttidspunkt for vores sessioner, for Tim ville arbejde 16 timer i træk. Sådan var hans natur. Man måtte sige stop over for ham,« siger Neil Jacobson, der ikke ved, hvorfor han egentlig ville til Oman.

Aviciis bror er i øjeblikket i Oman, hvor han forsøger at finde ud af, hvad der dræbte den kendte dj. Ifølge nyhedsbureauet AFP er der ikke grund til at tro, at der er foregået noget kriminelt i forbindelse med hans død.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussen inden grandprix: Her kan vi...
bt.dk
Enhåndet fighter får chancen: Nu skal...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Superliga-klub varsler nye tider:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx