Af Amalie Abildgaard - 02/11-17 09:38; Opdateret: 02/11-17 12:05

Medie: Kæresten friede i al hemmelighed - nu skal superstjernen giftes Medie: Kæresten friede i al hemmelighed - nu skal superstjernen giftes

Den amerikanske sangfugl har fundet kærligheden.

storybild

Lady Gaga skal ifølge US Weekly giftes. Her ses hun til Victoria's Secret-showet sidste år. (Billede: CHARLES PLATIAU)

Sangerinden Lady Gaga er blevet forlovet med sin kæreste Christian Carino. Det skriver US Weekly.

Ifølge mediet friede Lady Gagas 17 år ældre kæreste i sommer under helt private og hemmelige omstændigheder.

Forinden havde den 48-årige talentagent angiveligt spurgt Lady Gagas far om tilladelse.

Lady Gagas forhold til Christian Carino har været kendt af offentligheden, siden hun tog ham med til sin Super Bowl-optræden tilbage i februar. Her blev de to set kysse hinanden.

Men ifølge US Weekly er bryllupsplanerne i øjeblikket på standby, da den 31-årige 'Bad Romance'-sangerinde lider af kroniske smerter.

Kunstneren med det borgerlige navn Stefani Joanne Angelina Germanotta har diagnosen fibromyalgi, der blandt andet resulterer i kroniske muskel- og ledsmerter og øget træthed.

Sygdommen har den seneste tid været ekstra hård ved hende, og det har tvunget sangerinden til aflyse eller udsætte en lang række at sine koncerter.

Hun skulle have spillet i København den 21. oktober, men den koncert er udskudt til den 17. februar næste år.

Lady Gaga har tidligere været forlovet med skuespilleren Taylor Kinney. Men de brød med hinanden i juli 2016 efter fem år sammen.

Den flamboyante popsangerinde udsendte sidste år albummet 'Joanne', efter hun i et par år flirtede med jazz-koryfæet Tony Bennett.

Hun spillede sidst i Danmark i 2014 i Jyske Bank Boxen i Herning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx