Af Amalie Abildgaard - 02/09-17 22:31

Her er historien bag prinsesses Dianas 'hævnkjole': - Vi indså ikke, at vi blev manipuleretHer er historien bag prinsesses Dianas 'hævnkjole': - Vi indså ikke, at vi blev manipuleret

Prinsesse Diana skabte et historisk modeøjeblik med sin 'hævnkjole', mener modeekspert Ingeborg Heldal ifølge Dagbladet.no.

storybild

(Billede: JOEL ROBINE)

Året er 1994. Prins Charles har netop indrømmet, at han har været sin ægtefælle prinsesse Diana utro. Parret blev forlovet i 1981, men ifølge flere kilder, var der en tredje kvinde i forholdet. Kvinden, som Charles har haft en affære med, var Camilla Parker-Bowles, som du i dag kender som Hertuginde af Wales.

Kort efter utroskaben trak overskrift i aviserne, dukkede Diana op til en velgørenhedsgalla på 'the Serpentine Gallery'. Selvom utroskaben dominerede i pressen, stjal kjolen al opmærksomhed dengang. Overskriften på forsiden af Daily Mail den 30. juni 1994 var for eksempel 'Charles tilstår... mens Diana stråler'.

Til velgørenhedsgallaen trådte hun ud af bilen iført en sort, stram kjole fra 'Christina Stamboulian' med blottede skuldre. Kjolen var i knælængden med et slæb i siden.

Hun havde tynde nylonstrømpebukser på, en sort clutch under armen og glitrende smykker på sine håndled. For at toppe den bar hun et glitrende smykke om halsen, og kjolen fik alle til at måbe. Derfor har den siden fået til navnet 'hævnkjolen'.

- Hun havde vistnok indkøbt en anden kjole til lejligheden fra Valentino, men ombestemte sig til den lille sorte, der havde hængt i hendes skab i tre år, fordi hun synes, den var for dristig. Dermed kunne hun vise verden, hvad prins Charles gik glip af. En meget menneskelig reaktion - og den skabte en historisk modeøjeblik i historiebøgerne, siger modeekspert og udviklingsredaktør i Aller Media, Ingeborg Heldal, til Dagbladet.

I dokumentaren 'Diana og paparazzifotograferne' fortæller Amanda Platell, skribent og tidligere spindoktor, at det var prinsesse Diana i sin bedste udgave af sig selv til det velgørenhedsarrangement.

- Hun gik langsomt fra bilen til begivenheden, så hun var sikker på, at fotograferne fik rigeligt med billeder af kjolen. Det var guld for fotograferne, siger Amanda Platell i dokumentaren.

Ud over at prinsessen skabte modehistorie, var hun også den første kendis, der vidste, hvordan hun skulle bruge fotograferne til hendes fordel.

- Hun var den første kendis, der vidste, hvordan hun skulle manipulere pressen. Når Diana klædte sig sådan eller gjorde andre ting, indså pressen ikke, at de var manipuleret. Billedet gik igen i aviserne næste dag med det store spørgsmål om: 'Hvordan kunne du gå fra hende Charles?', siger paparazzi Mark Saunders i dokumentaren og understreger, at pressen gjorde, nøjagtigt hvad hun gerne vil have.

Du kan se den berømte kjole her:


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx