Af Ingelise Skrydstrup - 30/09-17 15:14

Vild med Dans-skandalen: Her er TV 2-chefens svar på kravet om Britt Bendixens fyringVild med Dans-skandalen: Her er TV 2-chefens svar på kravet om Britt Bendixens fyring

Brit Bendixen er kommet i modvind efter en kommentar i fredagens Vild med Dans - men det bliver nok ikke til en fyring, lyder det fra cheferne.

storybild

(Billede: Martin Sylvest)

Når man laver live-programmer, må man leve med, at alt kan ske. Både som deltager og som seer.

Det siger TV 2s underholdningsredaktør og 'Vild med dans'-boss, Thomas Richard Strøbech, efter at 'Vild med dans'-dommeren Britt Bendixen fredag aften kritiserede nydanseren Rene Holtens mentale evner i stedet for hans dans.

»Jeg har hele tiden troet, at du var en højtbegavet mand. Men hvis du ikke kan lære at danse bedre på en uge, er du ikke så begavet, som jeg troede,« sagde hun blandt andet.

En kommentar som med det samme fik værten Claus Elming til spontant at udbryde: 'Du er fyret, Britt'.

Men den fyring er Thomas Richard Strøbech ikke enig i.

»Nej, og jeg er sikker på, at Claus Elming heller ikke ønsker Britt fyret. Dommerne skal være subjektive i deres vurdering, men Britt har selv været ude at sige undskyld til Rene Holten. Og så får det ikke yderligere konsekvenser,« siger Thomas Richard Strøbech.

Men hun vurderede jo ikke hans dans, men hans intellekt?

»Ja, nogen gange lyder tingene anderledes inde i ens eget hovedet, end den måde det kommer ud. Men det var ikke det, hun mente. Jeg fortolkede det som om, at det var hans træning, hun vurderede.«

Men sådan tolkede hverken seerne eller Rene Holten det. Han var tydeligt mærket, og seerne var rasende?

»Men sådan er liveprogrammer. Han har det fint igen, og alle er i gang i træningslokalerne igen i dag.«

Er det godt nok? Har I ikke et ansvar for at stille krav til dommerne, og beskytte deltagerne mod, at det bliver personlig kritik?

»Vi har en meget god dialog, og der er meget højt til loftet på 'Vild med dans'-holdet. I dag har alle det godt, alle er glade igen og i fuld gang i træningslokalerne.«

Tydeligvis ikke Rene Holten, som har sagt at det vil tage ham flere dage at komme over det?

»Ja, men hvad skal jeg sige? Det er jeg da ked af,« siger Thomas Richard Strøbech.

Bookmakerne havde regnet med, at Rene Holten og hans dansepartner Jenna Bagger ville ryge ud af 'Vild med dans' fredag aften. Men Britt Bendixens kommentar var formodentlig medvirkende til, at det ikke skete. Efter den begyndte opfordringen #stempåRene hurtigt at florere på sociale medier.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx