Af Nadia Guldbæk Welch - 16/04-18 17:40; Opdateret: 16/04-18 17:54

Zayn efter brud med supermodel: 'Jeg håbede på at være forelsket i én resten af mit liv'Zayn efter brud med supermodel: 'Jeg håbede på at være forelsket i én resten af mit liv'

Det sker i forbindelse med, at han har udgivet en ny sang - om ekskæresten.

storybild

Zayn Malik og Gigi Hadid nåede at danne par i over to år. (Billede: JUSTIN LANE)

For en måned siden meddelte sangeren Zayn Malik og modellen Gigi Hadid, at det var slut efter mere end to år som kærester.

Og nu sætter Zayn for første gang nogle ord på bruddet. Det skete i forbindelse med et besøg i radioprogrammet 'On Air' med Ryan Seacrest. Her var Zayn med for at promovere sin nye sang 'Let Me', som er skrevet for otte måneder siden om netop ekskæresten. Det skriver Harpers Bazaar.

»Jeg var forelsket. Det, synes jeg, er ret indlysende. Og jeg håbede på at være forelsket i én resten af mit liv, og at personen var det i mig. Sådan som vi alle gør det. Ting ændrer sig og vi rykker os i livet. Tiderne ændrer sig, men det var, hvad jeg tænkte, da jeg skrev den,« fortæller det tidligere One Direction-medlem.

Han satte desuden ord på processen i forhold til at skrive sange, der handler om brud. Og her fortalte Zayn, at han som sanger virkelig har mulighed for at skrive sin oplevelse ned og formidle den videre som en sang, der vil blive husket.

Det var den 13. april, at Zayn Malik og Gigi Hadid meddelte på de sociale medier, at de var gået fra hinanden.

'Gigi og jeg har haft et meget meningsfyldt, kærligt og morsomt forhold, og jeg har en enorm respekt for Gigi som kvinde og ven. Hun er så fantastisk. Jeg er meget taknemlig over, at vores fans respekterer den vanskelige beslutning, vi har truffet, og vores ønske om fred og privatliv i denne stund. Vi havde ønsket, at denne nyhed var kommet fra os selv først. Vi elsker jer,' skrev Zayn Malik på sin Twitter-profil.

Også 22-årige Gigi Hadid sendte en meddelelse ud:

'Meddelelser om brud virker ofte upersonlige, fordi det er svært at skrive med ord, hvad to personer oplever sammen i løbet af et par år, ikke alene i et forhold, men i livet generelt. Jeg er forevigt taknemmelig for den kærlighed, tid og de livslektioner Z (Zayn Malik, red.) og jeg delte. Jeg ønsker ham kun det bedste og vil fortsætte med at støtte ham som en ven, jeg har enorm respekt for og nærer stor kærlighed til,' skrev hun i et opslag på Twitter.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mulig personpåkørsel: Flere toge...
bt.dk
Dansk landsholdsstjerne siger farvel:...
bt.dk
Ny tendens inden for dating? Jeg går...
bt.dk
Mascha Vang og kæresten er tilbage...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx