Af - 04/03-14 17:30

Nøgen Medina kan give kassenNøgen Medina kan give kassen

Danmarks største kvindelige popstjerne kombineret med en af Danmarks mest respekterede kunstnere bliver en dyr omgang for interesserede købere.

storybild

Billedet fra Medinas Facebook.

To af de største flagskibe inden for dansk kunst har slået sig sammen om et velgørenhedsprojekt.

Den hyldede danske billedkunstner, Tal R, har fået lov at portrættere sangerinden Medina nøgen, og pengene fra en senere auktion går til ’Bryd Tavsheden’-kampagnen, der er sat i verden for at stoppe vold i familier.

- Pengene kommer an på, hvor stort maleriet bliver. Men Tal R ligger jo højt, så det bliver forhåbentlig et pænt stort beløb, lyder det forventningsfuldt fra formanden for ‘Børn og unge i voldsramte familier’, Kirsten Hermansen.

Stjerne-kunstner maler Medina nøgen
Stjerne-kunstner maler Medina nøgen

Hun fortæller, at man plejer at samle mellem 300.00 og 500.000 kroner ind. Denne gang er forventningerne højere, og det kan der være god grund til, fortæller salgs- og vurderingsdirektør hos det hæderkronede auktionshus Bruun Rasmussen.

- Tal R er en af de mest betydende nutidskunstnere i øjeblikket, og hans kunstværker handles jo også til ganske pæne priser. Hvis det bliver et stort oliebillede, vil det i auktionsregi formentlig ligge på et sekscifret beløb, og hvis vi snakker galleripriser, vil det helt sikkert også ligge på et sekscifret beløb, siger Kasper Nielsen.

Poul Krebs: Medina er tarvelig med alle de nøgenbilleder
Poul Krebs: Medina er tarvelig med alle de nøgenbilleder

Han understreger, at han udtaler sig ud fra gisninger, da værket endnu ikke er lavet. Størrelsen, detaljerne og hvor gennembearbejdet billedet bliver vil afgøre, om man kan forvente et syv-cifret beløb, vurderer han.

Tal R selv er meget sparsom med informationer.

- Verden er bedst med hemmeligheder, siger han.

Auktionen finder sted den 23. maj.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx