Af Sebastian Kirk - 02/11-17 18:26

Hollywood-stjerne jubler: Skal være far til en lille nyHollywood-stjerne jubler: Skal være far til en lille ny

Storken er atter en gang på vej til Hollywood.

storybild

Hannah og Eddie Redmayne. (Billede: ANGELA WEISS)

En ny lille Hollywood-baby ser snart dagens lys.

Der er nemlig vokseværk i familien Redmayne, hvor Eddie og hans hustru Hannah venter deres barn nummer to. Det skriver E News.

»Eddie og Hannah Redmayne er glade for at kunne bekræfte, at de venter deres andet barn,« siger en repræsentant for den britiske skuespiller til mediet.

Den 35-årige Oscar-vinder og hans 34-årige hustru fik datteren Iris Mary Redmayne tilbage i juni 2016, og hun kan altså se frem til at få en lillesøster eller lillebror.

Hannah og Eddie Redmayne til premiere på 'Fantastiske skabninger og hvor de findes.

Hvornår Hannah har termin, har parret endnu ikke løftet sløret for. Men der var ikke meget baby-bule at spore, da parret onsdag aften troppede op sammen til en smykke-galla i London.

Eddie Redmayne er blandt andet kendt for sin Oscar-vindende præstation i 'The Danish Girl', hvor han spiller den transkønnede kvinde Lili, og for sin rolle som troldmanden Newt Scamander i 'Fantastiske skabninger og hvor de findes', der er en spin-off til 'Harry Potter'-serien.

I 2014 blev han og Hannah gift, og til december kan parret fejre deres tre-års bryllupsdag.

Tillykke til dem herfra!

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx