Af Thomas Ambrosius - 20/08-17 21:13

Drømmen brast: Remee lukker ned med million-underskudDrømmen brast: Remee lukker ned med million-underskud

Han er kendt for at vade i succes. Men ikke alt, hvad X Factor-dommeren, pophitmageren og natklubejeren Remee rører ved bliver til guld.

storybild

Remee drømte stort i 2013. Med selskabet 'Arive' ville han tiltrække verdens største navne inden for musikken til København. Nu lukker han selskabet, der har kæmpet med millionunderskud. (Billede: Simon Læssøe)

I juli 2013 oprettede han selskabet Arive ApS med det 'beskedne formål at trække hele verden til København', som Remee sagde i en præsentationsvideo af Arive på YouTube i 2014.

I maj 2014 lykkedes det Arive med Remee ved roret at lokke en af verdens allerstørste dj's Tiësto og en række andre stjerne dj's til at fyre op for en ni timer lang fest på det eksklusive hotel Stay Copenhagen på Islands Brygge i København.

Men da 2014 var omme, var selskabskapitalen på 500.000 kroner tabt, og egenkapitalen viste blodrøde minus 2.243.686 kroner. 2015 bød på et underskud på 666.551 kroner og sendte egenkapitalen ned i minus 2.910.197. 2016 blev ikke meget bedre. Her endte bundlinjen med et underskud på 394.138 kroner, hvilket sendte egenkapitalen ned i minus 3.304.336 kroner.

Nu har Remee og investeringsselskabet BTPL ApS, som ejes af den hovedrige pakistaner Alshair Fiyaz, 44 år, opgivet drømmen om at gøre København til centrum for de vildeste fester i Arive-regi, og den 18. august kom Arive ApS under frivillig likvidation. Det betyder ganske enkelt, at de lukker selskabet ned.

Remee har ikke haft mulighed for at stille op til interview om lukningen af Arive, men i en i kort sms-korrespondance med BT skriver han, at selskabet 'bliver lukket efter fredelig og fordragelig aftale mellem aktionærerne. Ikke noget dramatisk'.

Han tilføjer, at 'konceptet i Arive krævede nogle løsninger med artister og venues, som fungerede bedre på papiret end i praksis', men at der er stor succes med events i ARCH Copenhagen, som han er direktør for.

Remee og Alshair Fiyaz ejer hver en andel på 50-66,66% af Arive. Det er uklart, hvor stor en andel af underskuddet, Remee selv hænger på.

Sikkert er det imidlertid, at tabet næppe gør ondt på Alshair Fiyaz. I 2014 købte han lystyachten 'ECSTASEA' af Abu Dhabis kronprins for den nette sum af 75 million dollar svarende til knap en halv milliard kroner, og ifølge organisationen WEALTH X er han god for knap fem milliarder kroner.

Alshair Fiyaz er et kendt ansigt blandt Europa jetsettere, og herhjemme har han tidligere ejet ejendommene, der huser Illum, Magasin på Kgs. Nytorv samt Magasin-ejendommene i Lyngby, Odense og  Aarhus. Ejendommene i Lyngby, Odense og Aarhus solgte han i 2010 fra for omkring 1,5 milliarder kroner, og i 2014 solgte han ejendommen på Kgs. Nytorv til ATP og PensionsDanmark for et ukendt beløb.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx