Af Laura Rode Nygaard - 06/08-17 17:53

Tidligere barnestjerne afslører dyb hemmelighed: - Det har været en byrdeTidligere barnestjerne afslører dyb hemmelighed: - Det har været en byrde

- Som 17-årig havde jeg en oplevelse, der ændrede alt

storybild

Aaron Carter,  maj 2017. (Billede: AdMedia)

I 16 år har Aaron Carter båret rundt på en hemmelighed - men nu er katten ude af sækken. Lørdag afslørede han nemlig på Twitter, at han lige siden han var 13 har gemt på en anden side af sig selv, som nu skal frem.

'Der er noget, jeg bliver nødt til at sige, som jeg føler er vigtigt for mig selv og min identitet, som har tynget mine skuldre i nærmest halvdelen af mit liv. Jeg skammer mig ikke, men det har været en byrde, som jeg har holdt fast i alt for længe, som nu bliver løftet fra mine skulde,' indleder han sit åbenhjertige opslag.

'Jeg er vokset op i underholdningsindustrien fra en ganske ung alder, og da jeg var 13 begyndte jeg at finde både drenge og piger attraktive. Jeg tænkte over det i nogle år, men det var først, da jeg var 17 - efter et par forhold til piger - at jeg havde en oplevelse med en fyr, som jeg følte mig tiltrukket af, som jeg også arbejdede med og voksede op sammen med.'

29-årige Aaron Carter, der er lillebror til Backstreet Boys-medlemmet Nick Carter, var en kæmpe stjerne i slutningerne af 90'erne og begyndelsen af 00'erne, hvor han gik fra barnestjerne til at være teenageidol. han er især kendt for hitsinglen 'I want candy'.

Siden er det gået ned ad bakke for sangeren, der dog stadig laver musik. Det er blot få uger siden, han blev taget for at køre bil under påvirkning af marihuana. I bilen var også hans kæreste, fotograf Madison Parker, som ligeledes blev anholdt.

Også i 2008 blev han arresteret, efter han havde kørt for stærkt, og der i den forbindelse blev fundet 50 gram marihuana i hans bil.

Aaron Carter har aldrig offentligt fortalt om sin biseksualitet, men er i sin storhedstid til gengæld blevet kædet sammen med to andre teenageidoler, Hillary Duff og Lindsay Lohan. I dag danner han par med en kvinde.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx