Af Mads Brandsen - 30/12-17 21:30

Tidligere Aftenshowet-vært blev far tre måneder før tid: 'Det var vores livs største krise' Tidligere Aftenshowet-vært blev far tre måneder før tid: 'Det var vores livs største krise'

Den tidligere vært på Aftenshowet, Kristian Porsgaard Rosaco, er blevet far for anden gang - og sender kæmpe roser til personalet på hospitalerne.

storybild

Knap tre måneder før hans hustru, Maja Porsgaard Rosaco, skulle nedkomme, blev hun ramt af en alvorlig svangerskabsforgiftning. Det betød, at det var nødvendigt at foretage et akut kejsersnit.

Lille Viola Lucia vejede blot 1000 gram ved fødslen og måtte nøddøbes, da hendes tilstand i livets første døgn var meget kritisk.

Det fortæller Kristian Porsgaard Rosaco i en opdatering på Facebook.

'Hvad hun ikke har i størrelse har hun heldigvis i vilje og temperament, og her en uge efter chokket ramte os alle, er hun stabil, hun spiser fint og klarer sig i det hele taget rigtigt godt. Det samme gør hendes smukke, seje og stærke mor, så der er vist ingen tvivl om, hvor generne kommer fra,' skriver han på Facebook.

Kristian Porsgaard Rosaco, der i dag arbejder som udviklingsredaktør hos Warner Bros International Television Production i København, er dybt taknemmelig over for personalet på både Hillerød Hospital og Rigshospitalet. Fødslen foregik i Hillerød, men familien blev senere indlagt akut på Rigshospitalet.

'Jeg ønsker (...), at vi alle sammen, og måske i særdeleshed dem der regerer vores land, får øjnene op for de fantastisk dedikerede, dygtige og søde læger, sygeplejersker og jordemødre der arbejder på landets hospitaler. Dem vi har mødt på Rigshospitalet og Hillerød hospital i den seneste uge, har ikke kun reddet vores lille mirakel, de har samtidig haft et nærmest overmenneskeligt overskud til at tage sig af Maja og jeg midt i vores livs største krise. Vi bukker os i støvet af beundring for hver og én af dem, og er dem evigt taknemmelige,' fortsætter han på Facebook.

Lørdag - 10 dage efter, Kristian Porsgaard Rosaco skrev opslaget på Facebook, får han stadig likes og private beskeder fra folk, der bakker op og fortæller deres egne historier. Det har nu rundet 16.000 likes og 2.750 delinger.

»Vi er taknemmelige og overvældede over de mange hilsner,« siger han til BT.

Både mor og datter har det efter omstændighederne godt. Lille Viola Lucia er ude af kuvøsen og tager fint på. Familien, der bor i Espergærde, er nu flyttet fra Rigshospitalet til Hillerød Hospital, hvor personalet tog imod med det, Kristian Porsgaard Rosaco beskriver som et 'enormt overskud'.

»Jeg synes godt, man kan have en tendens til altid at skælde ud på sundhedssystemet. Man glemmer, at det handler om de mennesker, der er i det. Tænk på hvor meget lort de skal høre på. Jeg var meget overrasket over, hvor stort overskud, de udviser. Man har behov for nogen, der er der hele tiden, som man kan stille alle mulige spørgsmål og som lige lægger en hånd på ens skulder og siger, at det nok skal gå. Og det var præcis, hvad vi oplevede,« siger han.

Familien blev skilt ad efter kejersnittet, da Maja Porsgaard Rosacos tilstand gjorde, at hun måtte indlægges på intensivafdelingen, mens Kristian og Viola Lucia lå på en anden stue. Også her gjorde personalet alt, hvad de kunne.

Hele familien har det godt nu - efter omstændighederne.

»Vi er mærket efter oplevelsen,« siger Kristian Porsgaard Rosaco, der har fået stof til eftertanke.

»Næste gang, jeg har noget vrede over sundhedssystemet vil jeg tænke over, hvor jeg retter det hen. Det er måske mere dem, der udstikker retningen for sundhedsvæsenet og ikke dem, der arbejder der, der er problemet.«

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på fly: Pilot lagt i håndjern...
bt.dk
Aviciis ekskæreste med hjerteskærende...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx