Af Laura Rode Nygaard - 07/05-18 22:21

Søren Rasted efter skilsmissen: Sådan har vi det i dagSøren Rasted efter skilsmissen: Sådan har vi det i dag

storybild

(Billede: FLINDT MOGENS)

Da musikerparret Søren Rasted og Lene Nystrøm i april sidste år meldte ud, at de skulle skilles efter 16 års ægteskab, understregede de, at det skete som venner.

Og her et år efter skilsmissen er der stadig ingen sure miner.

Det fortalte Søren Rasted for nylig i TV 2 Charlie-talkshowet 'Hos Hans', skriver Billedbladet.

»Vi har det godt sammen stadigvæk. Efter at have været gift i 16 år bliver man revet ud af den normale hverdag, man har haft, og på nogle måder det også meget sundt - i hvert fald for mig. Jeg synes, det har været meget spændende at anskue mit liv på en anden måde, fordi man lige pludselig får tiden foræret på en ny måde,« fortalte musikproduceren.

Lene Nystrøm og Søren Rasted blev gift i Blovstrød Kirke i 2001. (Billede: LARS MØLLER)

'Vi vil altid elske hinanden højt'

Søren Rasted og Lene Nystrøm, der sammen har børnene India på 13 og Billy på 12, blev gift i 2001, efter at have kendt hinanden siden popsuccesen Aquas spæde start i 1994.

Men i 2017 var det slut, meddelte de begge på deres respektive Instagram-profiler.

»Beslutningen (om at gå fra hinanden, red.) er den hårdeste, vi hver især har måttet tage. Men vi gør det med stor kærlighed til hinanden, og alt det, vi har sammen, som ud over børn er venskab, familie, band, osv., vil vi fortsætte med og værne om,« skrev de to Aqua-medlemmer.

»Vi ønsker hinanden alt det bedste, for selv om vores ægteskab er slut - vil vi altid elske hinanden højt«.

Min kone Lene og jeg har efter snart 16 års ægteskab valgt at gå hvert til sit. Dette gør vi i enighed og med den største respekt til hinanden. Da vi er forældre til 2 børn på 11 og 12 år, beder vi pænt om ro og respekt for situationen, da det især er en svær tid for dem. Beslutningen er det hårdeste vi hver især har måtte tage, men vi gør det med kærlighed til hinanden, og alt det vi har sammen, som udover børn er, venskab, familie, band, osv, som vi vil fortsætte med, og værne om. Det er ingen hemmelighed, at det er lidt underligt at skulle melde det ud på denne måde, men vi vil gerne ha lov at fortælle det selv, og med vores egne ord. Vi ønsker hverandre alt det bedste, for selvom vores ægteskab er slut - vil vi altid elske hinanden højt.

Et opslag delt af Søren Rasted (@sorenrasted) den

Aqua fortsætter

Aqua, der ud over ægteparret bestod af sangskriveren og produceren Claus Norreen samt sangeren René Dif, da det blev dannet i 90'erne, fik det helt store internationale gennembrud med nummeret "Barbie Girl".

Siden hittede de med numre som "Cartoon Heroes" og "Around the world", før gruppen i 2001 blev først opløst og siden gendannet i 2007.

I efteråret 2016 besluttede Claus Norreen at forlade bandet, der dermed blev reduceret til tre medlemmer.

Trods skilsmissen valgte Søren Rasted og Lene Nystrøm at fortsætte i bandet med René Dif, og blot en måned efter bruddet tog de sammen på turne med en-dags-festivalen 'Vi elsker 90'erne'.

Søren Rasted, Lene Nystrøm og René Dif til pressemøde med Aqua i forbindelse med kommende koncerter og 'Vi elsker 90'erne, og det bedste fra 00'erne 2017' i 2016. (Billede: Ida Guldbæk Arentsen)

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Traditionsklub tilbage i Superligaen...
bt.dk
Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx