Af Katrine Frederikke Wandrup - 28/09-17 10:57

Janni Ree afslører: Sådan gør jeg Karsten vild i varmen Janni Ree afslører: Sådan gør jeg Karsten vild i varmen

Det celebre rigmandspar Janni og Karsten Ree har ret forskellige opfattelser af, hvad der er romantisk.

storybild

Janni og Karsten Ree. (Billede: Claus Bech)

I den nye episode af 'Forsidefruer', som bliver sendt på TV3 torsdag klokken 21, åbner den tidligere Oddset-pige Janni Ree op for hendes og milliardæren Karsten Rees forskellige opfattelser af romantik.

»Ifølge mig er der ikke romantik nok i vores hverdag. Jeg mangler lidt mere romantik. Karsten synes, det er romantisk at sidde og spise en medisterpølse og få noget brun sovs,« fortæller Janni Ree.

Selv ville hun være glad, hvis Karsten Ree en gang i mellem ville komme hjem, sætte hende op på køkkenbordet og kysse hende. Det ville være med til at give lidt mere romantik i hverdagen. Men det er Karsten Ree ikke meget for.

»Sådan noget svineri vil jeg ikke have på køkkenbordet. Det kan du godt glemme,« siger han bestemt.

Alligevel sørger Janni Ree for at gøre det, der gør Karsten glad – nemlig at have maden klar, når han kommer hjem.

»Han bliver glad. Brun sovs, så er han i himmelen. Så får jeg et klap i numsen og du er helt oppe og ringe. Man kan se, du bliver glad, du bliver meget romantisk, når jeg har lavet brun sovs. Det gør dig virkelig kåd,« siger Janni Ree og kigger på Karsten, der sidder og smiler og kigger ned i jorden.

For omkring 14 dage siden afslørede Janni Ree, at der snart udkommer en biografi om hende, som hun har skrevet i samarbejde med journalist Jimmy Støvring. Detaljerne kan hun ikke åbne op for, men hun fortæller, at læserne kan se frem til en masse historier, hun endnu ikke har fortalt offentligt.

Se klippet fra torsdagens program her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx