Af Bo Poulsen - 17/09-17 18:44

Hæderkronet skuespiller om bizart møde med Donald Trump: 'Det var en meget underlig aften'Hæderkronet skuespiller om bizart møde med Donald Trump: 'Det var en meget underlig aften'

I 2015 var Donald Trump vært på det legendariske sketchshow 'Saturday Night Live'.

storybild

Jon Hamm fortæller, at han havde et underligt møde med præsidenten i 2015 til en efterfest. (Billede: MARIO ANZUONI)

Efterfølgende deltog den nuværende amerikanske præsident til en efterfest for de medvirkende og andre VIPs.

Her mødte han blandt andet skuespilleren Jon Hamm. Men mødet mellem de to blev en ganske kort affære.

Det fortæller 46-årige Hamm i et nyt interview med New York Times. Ifølge ham opstod der nemlig en form for helt banal 'kamp' mellem dem.

»Han var sammen med Bill O'Reilly (politisk kommentator og tv-vært, red.). De er begge høje fyre, og jeg er en høj fyr. De forsøgte begge to at virke intimiderende over for mig. Men det virkede ikke. Jeg tænkte: 'Jeg er lige så alfa-han, som I er. Kom bare an',« siger han til avisen.

Hamm, der senest har været aktuel i biograffilmen 'Baby Driver', går dog ikke i detaljer med, hvad der præcist blev sagt mellem de to i øvrigt lige høje mænd, men:

»Det var en meget underlig aften. Det var det korteste visit, jeg har haft til en Saturday Night Live-efterfest.«

Jon Hamm har vundet to Golden Globes i henholdsvis 2008 og 2016 for at spille den noget lurvede Don Draper fra tv-serien Mad Men. I 2015 vandt han en Emmy for samme rolle.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx