Af Nadia Guldbæk Welch - 30/04-18 15:49

Efter den store sorg: Glee-stjerne har fundet lykken - skal giftesEfter den store sorg: Glee-stjerne har fundet lykken - skal giftes

Fem år efter hun gennemgik sit livs største mareridt, skal hun nu giftes.

storybild

Lea Michele (nummer to fra venstre) og resten af Glee-castet. (Billede: VALERIE MACON)

Glee-skuespilleren Lea Michele flyver i disse dage på en lyserød sky.

Hun skal nemlig giftes med sn kæreste, Zandy Reich, der er direktør for tøjfirmaet AYR. Parret begyndte at date sidste år efter at have kendt hinanden et stykke tid.

Det afslører Lea Michele i et Instagram-opslag, der viser et billede af hende med en ring på fingeren.

'Ja', skriver den 31-årige skuespillerinde til billedet, hvor hun ser meget overrasket og glad ud.

Yes

Et opslag delt af Lea Michele (@leamichele) den

Forlovelsen kommer knap fem år efter, Lea Michele oplevede en stor sorg. I juli 2013 blev hendes daværende kæreste og Glee-kollega, Cory Monteith, fundet død på et hotelværelse i Vancouver i Canada.

Han var særligt kendt for rollen som 'Finn Hudson' i den populære serie, og han blev fundet, da han ikke tjekkede ud fra hotellet til tiden.

Senere kom det frem, at Cory Monteith døde af en overdosis, og skuespilleren havde da også tidligere talt åbent omkring sit stofmisbrug.

Cory Monteith døde i juli 2013 af en overdosis. (Billede: GUS RUELAS)

Og selvom Lea Michele efterfølgende har fundet kærligheden, har hun bestemt ikke glemt Cory Monteith. Flere gange siden skuespillerens død - særligt på bestemte mærkedage - har hun delt billeder af ham.

Det gjorde hun blandt andet den 13. juli sidste år, hvor det var fire år siden, at Cory Monteith døde.

'Fire år siden og det føles stadig som i går. Elsker dig mere, C,' skrev Lea Michele til et billede af hende sammen med Monteith.

4 years and it still feels like yesterday.. love you more C

Et opslag delt af Lea Michele (@leamichele) den

Derudover har Lea Michele også fået tatoveringer til ære for Cory Monteith, ligesom hun har skrevet sange, som er dedikeret til ham, deriblandt nummeret 'If you say so', der er skrevet få dage efter, hun fik den frygtelige besked, og sangen handler om den sidste telefonsamtale hun havde med Monteith.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Menneskejagt i gang - flere kvæstede...
bt.dk
LIGE NU: Storbrand ude af kontrol...
bt.dk
Wozniackis vej til ny Grand...
bt.dk
Rasende megastjernes mand efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx