Af Sine Bach Jakobsen - 14/04-18 21:34

Emil Thorup gennemgår omfattende undersøgelser: Han vil udsætte døden Emil Thorup gennemgår omfattende undersøgelser: Han vil udsætte døden

LEVENDE HELE LIVET: Danskerne lever i gennemsnit fire år længere end for bare 15 år siden. Men kan alder overhovedet gøres op i tal eller er det mere en følelse, som afhænger af livssyn og antallet af skavanker?

Emil Thorup - helbredsundersøgelse

LEVENDE HELE LIVET: Danskerne lever i gennemsnit fire år længere end for bare 15 år siden. Men kan alder overhovedet gøres op i tal eller er det mere en følelse, som afhænger af livssyn og antallet af skavanker?

BT undersøger i en ny serie danskernes forhold til alder. Hvornår er man gammel? Hvornår føler vi os unge? Hvor mange år forventer vi at leve? Og hvor langt vil vi gå for at kunne sætte 100 lys i lagkagen - og samtidig være i stand til at puste dem ud?

I dag kan vi bruge data og ny viden til at optimere sundheden og udsætte døden. I nogle dele af verden bliver eksperimenterne taget helt til ekstremerne. Så langt er vi ikke i Danmark, men iværksætteren Emil Thorup er klar til at gå langt for at forbedre sin krops holdbarhed.

10 elektroder fordelt på den fregnede hud fanger hjertets elektriske signal. Signalet sendes fra overkroppen direkte ind i computeren. I regelmæssige ryk skyder den røde streg på skærmen i vejret, når hjertet trækker sig sammen og forsyner lunger og muskler med blod.

»Du når din maxpuls. Kør på,« hepper sygeplejersken ved hans side.

Modstanden i cyklens pedaler bliver tungere. Afstanden mellem de røde bjerge kortere. Emil Thorups vejrtrækning hurtigere.

Fokuseret og krampagtigt bøjet ind over styret fortsætter han i endnu 18 sekunder.

»Jeg er bange for, jeg dør af et hjertetilfælde,« får han fremstammet, før sygeplejersken fløjter kampen af: »Godt, vi stopper her.«

Han slipper styret, læner nakken tilbage og puster lettet ud:

»Ååååh. Åååh. Hold nu kæft!«

Hjertet testet under belatning på en kondicykel, hvor modstanden øges til Emil Thorup når sin max-puls. (Billede: Bax Lindhardt)

Cykelturen på Privathospitalet Aleris-Hamlet er ikke for sjov. Det er en del af en udvidet helbredsundersøgelse, et dødseriøst projekt for den 34-årige iværksætter og TV-vært Emil Thorup, der ikke har haft en sygedag i 10 år.

»For mig handler det om at overtage kontrollen af min egen krop. Jeg vil gerne opdage, hvis der er noget galt, så jeg kan nå at gøre noget ved det,« siger Emil Thorup.

Og så vil han gerne have en 'baseline', at optimere sin sundhed ud fra.

»Så kan jeg se, hvordan mine tal udvikler sig i forhold til, hvordan jeg lever. På den måde bliver jeg klogere på, hvordan jeg bedst muligt bevarer et godt helbred i mange år,« siger han.

Elektroderne på Emil Thorups brystkasse opfanger hjertet elektriske impuls. (Billede: Bax Lindhardt)

Hjertet er det første, der bliver undersøgt: testet på cyklen, scannet med ultralyd og analyseret ud fra blodprøver, før hjertelægen kan konstatere, at hans risiko for at få en hjerte-karsygdom inden for 10 år er 0,3 pct. Med andre ord: Hjertet er godkendt, og ultralydsscanneren fortsætter sin afdækning af de øvrige organer.

Det lyder måske lidt vildt, at en 34-årig mand gennemgår fem timers helbredsundersøgelse for derefter at planlægge sin kost, træning og søvn ned til mindste detalje på baggrund af lægens anbefalinger og de data, som computeren spytter ud. Men ifølge Camilla Weber Fenst, speciallæge i almen medicin på Aleris Hamlet, giver helbredsundersøgelserne - selv for en ung fyr som Emil Thorup - rigtig god mening.

»I Danmark er der desværre ikke så meget fokus på forebyggende undersøgelser i det etablerede system,« siger hun.

Til gengæld er man i andre dele af verden gået mere til ekstremerne.

»I USA har de meget mere fokus på begrebet longevity – altså hvordan man kan forbedre sin krops holdbarhed. Og et meget bredere fokus, hvor der også er nogle, der forsøger nogle helt crazy ting, som rækker langt ud over sundhedsverden. Der er i langt bagud i Danmark. Heldigvis!« siger hun.

På Aleris-Hamlet får de forespørgsler fra folk, der gerne vil scannes fra top til tå i en CT-skanner, så de er sikre på, at der ikke gemmer sig en kræfttumor. »Men det kan vi desværre ikke gøre. Det er en massiv strålingsmængde, som i sig selv kan øge kræftrisikoen, så det er ikke etisk forsvarligt,« siger Camilla Weber Fenst, speciallæge i almen medicin på Aleris Hamlet. (Billede: Bax Lindhardt)

I Silicon Valley, hjemsted for højteknologiske virksomheder som Google, eBay og Yahoo, bliver millioner af kroner smidt efter forskellige eksperimenter med formålet at forlænge livet. Nørderne har ikke tid til at vente på, at metoderne bliver testet og godkendt af sundhedsmyndighederne, men udfører mange af forsøgene på sig selv – såkaldt biohacking, hvor den nyeste teknologi bliver brugt til at hacke kroppens biologi og forfald.

De spiser bestemte piller, undlader helt at spise i bestemte perioder eller går til ekstremerne og får udskiftet deres blod med en yngre persons blod.

De ekstreme eksperimenter er endnu ikke nået til Danmark. Men flere danskere sender allerede spyt, afføring og blod over Atlanten for at få kortlagt gener eller tarmbakterier. Analyser der kan afsløre, hvor de skal sætte ind med livsstilsændringer i en form for personlig forebyggelse af sygdom og død.

Emil Thorup er ikke da heller ikke bange for at begynde at tage skridtet videre og f.eks. undersøge sine gener.

»Jeg tror, jeg vil gå rigtig langt for at få svar på, hvordan min fremtid vil være. Så jeg kan forberede mig på det eller i hvert fald indrette mig efter det,« siger han.

Ifølge fremtidsforsker Mette Sillesen er det især yngre mennesker, der er opvokset med teknologi, som udnytter de data, der alligevel er i alting, til at optimere sig selv. Hun er ikke i tvivl om, at det er noget, vi kommer til at se mere af.

»Biohacking bliver bestemt større. Vores hjerne, kroppens fysik og ydre skønhed. Alt kan optimeres,« siger Mette Sillesen.

Et godt udgangspunkt, eller baseline, som Emil Thorup foretrækker at kalde det, er kroppens BodyAge. Egentlig er tallet en smule misvisende, da det ikke siger så meget om kroppens biologiske alder eller forventet levetid, men mere er et samlet mål, hvor forskellige data f.eks. vægt, fedtprocent og kondital bliver vægtet i forhold til den gennemsnitlige befolkning. Med andre ord at mål for, om du er mere eller mindre sund end gennemsnittet.

Forskere fra Københavns Universitet har netop lavet en ny algoritme (udregningsmodel, red.), der ud fra 21 data, som man kan hive ud af en simpel blodprøve, mere præcist kan fastslå kroppens biologiske alder. Den nye algoritme Aging.Al er et vigtigt redskab, når vi i fremtiden forsøger at kurere aldersrelaterede sygdomme. Men også i den personlige forebyggelse vil den nye formel kunne give endnu mere præcise resultater som motivation til livstilsændringer, lover forskerne bag.

Camilla Weber Fenst er bestemt heller ikke afvisende overfor, at den nye algoritme godt kunne blive en del af helbredsundersøgelsen på Aleris-Hamlet.

»Det kræver blot en helt standard blodprøve. Så det kunne godt være noget, vi kunne bruge, hvis der ellers er ordentlig evidens bag,« siger hun.

Indtil videre må Emil Thorup dog nøjes med den lidt mindre præcise BodyAge, der nu også virker stærkt motiverende:

»Min metaboliske alder (BodyAge, red.) er 19, simpelthen?,« spørger han sygeplejersken, som var han en elev, der har fået 12 i eksamen, og lige skal være helt sikker på, at der ikke er sket en fejl.

Sygeplejersken bekræfter med at »ja«.

»Det, synes jeg, er meget godt klaret, fordi for fire år siden var mine metaboliske alder  (BodyAge, red.) 15 år,« siger Emil Thorup med henvisning til sidste gang, han fik lavet en helbredsundersøgelse på privathospitalet.

Han er en mand, der er vant til 12-taller – at gøre tingene til UG. Det kommer også til udtryk, da hans fedtprocent, som, selvom den ligger inden for normalområdet for en mand på hans alder, er højere end sidst. Samtidig er muskelmassen skrumpet.

»Hvis der var noget, du skulle gøre…« begynder sygeplejersken men bliver afbrudt af Emil Thorup, der allerede kender svaret:

»Så jeg skal lave fedtet om til muskler.«

Han er allerede en hyppig gæst ved de tunge stænger i fitnesscentret, men det halter lidt med kredsløbstræningen, hvor pulsen presses til max, så sveden pibler frem.

»Det gør jeg slet ikke,« svarer han læge Camilla Weber Fenst, da hun spørger ind til hans træning i den efterfølgende helbredssamtale.

»Det kan man også se på dit kondital,« konstaterer Camilla Weber Fenst.

Læge Camilla Weber Fenst undersøger bl.a. tungens farve og fugtighed. (Billede: Bax Lindhardt)

Hvor de fleste andre data ved Emil Thorups eksamen er rene 12-taller, ligger konditallet til dumpekarakter. Lange løbeture eller spinningtimer passer simpelthen ikke til hans temperament, lyder forsvaret. Camilla Weber Fenst foreslår intervaltræning eller såkaldt HIIT-træning. Eller han kan prøve romaskinen.

»Jeg tror jeg begynder at ro. Måske skulle jeg købe den der romaskine, som Frank Underwood (hovedpersonen i Netflix-serien 'House of cards', red.) har. Den der også er udstillet på MOMA (Museum of Modern Art i New York, red.),« siger han.

Udstyr skal man ikke gå ned på. Eller kosttilskud for den sags skyld.

Emil Thorup lever mere eller mindre vegansk, så han skal sørge for at få B12-vitamin som tilskud, lyder rådet fra lægen, ligesom et magnesiumtilskud også vil være fornuftigt, fordi han styrketræner en del.

Lægens input bliver noteret på en gul lap papir, som efterfølgende affotograferes og gemmes på mobilen.

Det gælder også titlen på den bog, han får ordineret af lægen: 'Lev mere, tænk mindre'. Hans mentale helbred er nemlig også blevet undersøgt på baggrund af nogle spørgsmål, hvor Emil Thorup selv har vurderet hans søvn og stressniveau.

I helbredssamtalen bliver der også talt om Emil Thorups mentale sundhed. Han oplever indimellem søvnbesvær, og bekymringer omkring arbejdet fylder en del. (Billede: Bax Lindhardt)

Stress er af WHO blevet udpeget som en af de største trusler mod vores sundhed i fremtiden. Og især den yngre del af befolkningen er ramt på den mentale sundhed i befolkningsundersøgelser 'Sundhedsprofilen 2017'. Knap hver fjerde unge pige har i dag et dårligt mentalt helbred, mens det gælder knap hver femte unge mand. Derfor er det naturligt også noget, som Camilla Weber Fenst runder i helbredssamtalerne. Nogle patienter åbner selv op for de mentale udfordringer, mens problemerne andre gange kommer til udtryk gennem fysiske symptomer.

»Stress kan jo f.eks. betyde, at man sover dårligt, men det kan også give en lang række andre symptomer, som vi opdager i den fysiske del af undersøgelse,« siger hun.

Tidligere har angsten for sygdom og død fyldt i Emils Thorups hoved. Men i løbet af de seneste tre år, hvor han har opstartet tre virksomheder, er det mere arbejdsrelaterede bekymringer, der er flyttet ind på øverste etage.

»Det har ligesom presset alt kropsangst ud af billedet. Jeg glæder mig til igen at være bange for, hvordan jeg selv har det. Jeg har seriøst ikke været bange for at dø af kræft i tre år,« siger han til lægen.

Camilla Weber Fenst introducerer ham for metakognitiv terapi – en terapiform, hvor man ikke snakker så meget om, hvilke bekymringer, man har, men holder fokus på, at de skal have mindre plads. Hun foreslår f.eks., at han indfører grubletid, så han hver dag fra kl. syv til otte giver plads til at gruble.

»Hver gang, der i løbet af dagen kommer en bekymring, så gemmer du den til din grubletid. På den måde reducerer du dine bekymringer til kun at fylde én time og dagen fremfor 10. Det vil forbedre både din søvn og generelle mentale sundhed,« siger hun.

I forvejen er Emil Thorup opmærksom på at lukke lyset ude af soveværelset, undgå skærme og kun læse skønlitterære bøger og efterlade mobilen i et andet rum, inden han skal sove.

»Jeg føler, jeg har mange af værktøjerne i forhold til de psykiske. Jeg tror, at hvis jeg kan få den fysiske sundhed helt på plads, kan jeg også bedre klare perioder med ekstra pres uden at blive stresset,« siger han.

Det skal tallene om hans fysiske sundhed bruges til.

»At slå en streg i sandet - her er jeg fysisk - forbedre resultatet, og så håbe på at det smitter af på det psykiske også,« siger Emil Thorup.

De fleste svar får Emil Thorup på dagen. Men nogle af blodprøverne tager lidt længere tid. (Billede: Bax Lindhardt)

Efter fem timer trækker Emil Thorup i trenchcoaten og forlader privathospitalet. De fleste resultater og lægens anbefalingerne har han allerede fået overleveret mundtligt og gemt i sin mobil. Og efter en uges tid dumper en ni-siders rapport med de sidste tal og opsamling på hele forløbet ned i E-boksen. Emil er sund og rask. Var det ikke tilfældet, ville han blive indkaldt og få resultatet overleveret mundtligt. Det ved han godt. Alligevel er det med en bævende hånd, at han lukker op for dokumentet.

»Det er jo hård læsning: 'I might be dying,« siger Emil Thorup.

Mange af hans venner forstår heller ikke, hvorfor han overhovedet vil udsætte sig selv for den bekymring.

»Mange mænd tør jo ikke engang gå til lægen, selvom de er syge, fordi de er bange for lægens dom. Men der er jeg helt modsat. Jeg vil gerne vide det, så jeg kan agere på det. I virkeligheden synes jeg ikke, det er særlig mandligt ikke at turde at få den slags at vide,« siger han.

Emil Thorup får scannet bl.a. maveregion, hjerte og hals med ultralyd. Hans lymfekirtler på halsen er hævede. Det skyldes formentlig en forkølelse, men han skal ind til kontrol igen om seks uger. (Billede: Bax Lindhardt)

Der var heldigvis ingen tegn på sygdom. Til gengæld havde lægen lavet en helbredsplan med seks konkrete indsatsområder: årligt tjek hos hudlæge, nedbring stress, dyrke kredløbstræning og spise B12-, magnesium- og D-vitamintilskud.

To uger efter besøget på privathospitalet har den pligtopfyldende unge mand allerede læst bogen om stress, kastet sig ud i nye træningsvaner og suppleret sin veganske kost med de anbefalede tilskud.

»Det har klart ændret mine livsvaner. Selvom jeg helbredsmæssigt er sund og rask, så var der jo nogle ting, jeg kunne optimere på. Og i vores hverdag og verden, så er vi jo bare en generation af mennesker, som optimerer alting,« siger han.

Og for at kunne optimere er det nødvendigt at kende sin baseline.

»Alle de tal, jeg får, er jo i virkeligheden bare en slags big data fra ens krop. Det er fremtiden. Big data kommer til at 'rock the world'«.

Dét blev Emil undersøgt for

To specialister, en læge i almenmedicin og en sygeplejerske undersøgte i løbet af fem timer Emil Thorup fra top til tå.

Emil Nyløkke Thorup

Alder: 34 år

  • Sørg for at kredsløbstræning bliver en del af din træning mindst to gang om ugen, så du får øget dit kondital. Det kan f.eks. være intervaltræning (HIIT) på cykel eller romaskine, hvis temperamentet ikke er til lange løbeture. Træningen kan også hjælpe på sit søvnbesvær, fordi kortisolniveauet falder,  bare du ikke træner lige inden sengetid.
  • Tag tilskud af B12-vitamin, når du ikke spiser kød, samt tilskud af magnesium, fordi du sveder meget væk ved træning.
  • Tag tilskud af D-vitamin og magnesium.
  • Kontroltjek af lymfekirtlen på halsen efter seks uger.
  • Et årligt tjek hos en hudlæge, da du har en sensitiv hud og tidligere har haft hudkræft.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mulig personpåkørsel: Flere toge...
bt.dk
Dansk landsholdsstjerne siger farvel:...
bt.dk
Ny tendens inden for dating? Jeg går...
bt.dk
Mascha Vang og kæresten er tilbage...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx