Af Louise Petring - 28/04-18 15:55

Saszeline afbryder sit eventyr: Flytter igen Saszeline afbryder sit eventyr: Flytter igen

Den tidligere sangerinde Saszeline flyttede med sine to børn til Barcelona sidste år. Men nu er eventyret slut, og familien flytter tilbage til Danmark.

storybild

Saszeline har valgt at flytte fra storbyen Barcelona, efter at have været bosat der i knap ni måneder. (Billede: Claus Bech)

Det skriver hun i sit nyeste blogindlæg.

Efter knap ni måneder har Saszeline Emanuelle Dreyer besluttet at afslutte sit eventyr i Barcelona.

I 2017 valgte bloggeren Saszeline Emanuelle at flytte til den spanske storby Barcelona. Med sig tog hun sine to sønner, som hun har sammen med Frederik Fetterlein og Michael Dreyer. De to fædre blev dog i Danmark.

Men nu er afstanden alligevel blevet for stor mellem forældrene. Derfor beslutter Saszeline nu at vende næsen mod Norden igen.

I sit blogindlæg skriver den tidligere S.O.A.P-sangerinde, at det er en del udfordrende at have to dele-børn med to fædre, der bor i Danmark, og at hendes to børn har det bedst, når de også har mulighed for at se deres fædre. Saszeline skriver også i sit blogindlæg, at hun siden starten af året har haft mere arbejde, som har krævet, hun har været fysisk i Danmark.

Derfor har hun nu taget valget om at flytte hjem igen.

»Faktum er jo, at drengene har det aller bedst af at være sammen med begge forældre, og jeg er nødt til at arbejde for at det kan løbe rundt. Så jeg har været nødt til at tage stilling til vores situation, og kan ikke rigtig gøre andet, end at tage valget om at flytte hjem, både fordi jeg føler det er det bedste for alle - begge drenge, og deres daddy's. Og for mit arbejdsliv,« skriver den 35-årige blogger i sit blogindlæg.

En af grundene til, at Saszeline sidste år valgte at flytte til den spanske storby, var også fordi, Sean, hendes ældste søn, har et stort fodboldtalent.

I Barcelona har han gået på fodboldskolen FCBEscola, hvor han er blevet trænet af nogle af verdens dygtigste fodboldspillere. Senere har han trænet hos fodboldakademiet Cornelia.

Men i Danmark er der også interesse for ham, og i sit blogindlæg afslører Saszeline, at FC Nordsjælland har vist stor interesse for den kun 10-årige dreng, som vil udvikle hans talent.

Saszeline påpeger dog også i sit blogindlæg, at hun ikke er færdig med at rejse. Hendes 'udlængsel' er der stadig, og hun er sikker på, hun har flere eventyr med sine sønner til gode i fremtiden.

Morning laughs with my boys @seanfetterlein #DexterCDreyer #mygold #love #Barcelona

Et opslag delt af Saszeline (@saselines) den

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Forskere bag kæmpe studie: Det her er...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx