Af Laura Rode Nygaard - 23/11-17 15:32

'Han knappede mine bukser op. Jeg gentog, jeg var jomfru. Men han var ligeglad''Han knappede mine bukser op. Jeg gentog, jeg var jomfru. Men han var ligeglad'

Sangeren Nick Carter anklages for at have voldtaget en kollega. Selv nægter han sig skyldig.

storybild

Brian Kittrell, Kevin Richardson, A.J. McLean, Howie Dorough ogNick Carter Backstreet Boys, fotograferet i 2001. (Billede: LUCY NICHOLSON)

Sangerinden Melissa Schuman var jomfru og ønskede ikke at have sex før ægteskabet. Men det var teenageidolet Nick Carter angiveligt ligeglad med. Så han tvang sig til sex med hende.

Sådan lyder det fra Melissa Schuman, der er kendt fra popgruppen Dream, i et længere blogindlæg, hvor hun anklager det tidligere popikon i drengegruppen Backstreet Boys for at have voldtaget hende.

Det angivelige overgreb fandt sted i sangerens lejlighed, da hun var 18, og Nick Carter var 22, og de arbejdede på en tv-film sammen. Her havde han inviteret kollegaen forbi til en drink, som udviklede sig til et kys, som udviklede sig til et overgreb, fortæller Melissa Schuman i sit blogindlæg.

'Efter at have kysset i et stykke tid tog han min hånd og førte mig ud på badeværelset (...). Han lukkede døren, og vi fortsatte med at kysse. Jeg spurgte ham, hvad vi lavede derinde. Han svarede ikke og fortsatte med at kysse mig. Så tog han mig og satte mig op på bordet og begyndte at knappe mine bukser op. Jeg fortalte ham, at jeg ikke ønskede at gå skridtet videre. Han lyttede ikke. Han var ligeglad' skriver hun.

Ifølge sangerinden begyndte han at udføre oralsex på hende og tvang hende til at gøre det samme på ham, hvilket hun gjorde, fordi hun følte sig presset til det. Fordi han var større og stærkere end hende. Og fordi hun håbede, at det ville stille hans sult efter hende. Imens slukkede hun lyset og ventede på, at det hele var overstået, fortæller hun.

Men det var ikke nok for popikonet, hævder hun. Han førte hende derfor ind i soveværelset, hvor han fuldbyrdede sin voldtægt, lyder anklagen fra sangerinden.

'Jeg gentog, at jeg var jomfru, og at jeg ikke ville have sex. Jeg fortalte, at jeg ville vente med sex til efter ægteskabet med min fremtidige mand. Jeg sagde det igen og igen. Han hviskede i mit øre for at lokke mig: 'Jeg kunne blive din mand',' skriver hun.

Den i dag 37-årige Nick Carter kan dog ikke genkende den fire år yngre Melissa Schuman​s historie, fortæller han i en offentlig udtalelse, som er blevet gengivet i blandt andet The Guardian.

'Jeg er chokeret og trist over Schuman​s anklager. Hverken da vi var sammen eller senere, fortalte Melissa mig, at det, vi gjorde, var uden samtykke. Her næsten to årtier senere er det første gang, jeg hører om disse anklager. Det strider imod min natur og alt, jeg står for, bevidst at påføre nogen ubehag eller skade,' udtaler han.

I blogindlægget fortæller Melissa Schuman​, at hun har holdt på hemmeligheden så længe, fordi den har været traumatisk for hende. Hun havde dog lovet sig selv, at hun ville bakke op, hvis en anden kvinde stod frem med anklager mod superstjernen.

Det skete så for nylig, hvor en anonym fan fortalte, at hun var blevet seksuelt udnyttet af Nick Carter i 2006, da hun var 20 år.

Kvinden gik dengang rettens vej, men sagen blev droppet samme år.

Nick Carters agent var i den forbindelse ude at afvise anklagen, som han hævder kvinden fabrikerede i et forsøg på at malke popstjernen for penge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx