Af Lars Dinesen - 17/09-17 15:22; Opdateret: 17/09-17 15:41

George Michael donerede i smug 76.000 til kvinde: Nu hylder hun stjernen med babys navnGeorge Michael donerede i smug 76.000 til kvinde: Nu hylder hun stjernen med babys navn

Poplegenden George Michael er efter sin død blevet hædret med en del i nyfødts navn. Det var på grund af hans penge, at barnet overhovedet kom til verden.

storybild

Arkivfoto. George Michael (Billede: LEON NEAL)

En kvinde har fået doneret 9.000 britiske pund til fertilitetsbehandlinger af den afdøde popstjerne, der døde juledag 2016. Efter ni behandlinger lykkedes det hende at få en lille dreng, og han er nu opkaldt efter sin hemmelige godtgører.

Det skriver britiske Sun.

Lynette Claire Gillard er overbevist om, at den nu afdøde George Michael er en form for skytsengel for sin blot to uger gamle søn.

Den nu 38 år gamle kvinde har igennem 13 år forsøgt at blive gravid, men uden held. Hun medvirkede i tv-programmet 'Deal or no Deal' i 2008 for at vinde penge til en fertilitetsbehandling. Popstjernen George Michael så med bag skærmen, og besluttede sig for at hjælpe Lynette med penge, så hun kunne blive kunstigt befrugtet. Hans eneste betingelse var, at det skulle holdes hemmeligt så længe han levede.

Der skulle adskillige forsøg til før der var gevinst, men netop den dag, hvor George Michael døde i sit hjem af naturlige årsager i en alder af bare 53 år, tog Lynette en positiv graviditetstest. I begyndelsen af september fødte hun en dreng, der nu har fået navnet Seth Logan George Hart.

»Jeg håber, at han kigger smilende ned på os, velvidende, at jeg har fået, hvad jeg altid har håbet på. Han troede på mig og gav mig håb til at forsætte, når jeg selv følte, at det var nyttesløst at forsætter,« siger Lynette Claire Gillard til Sun.

»Jeg er sikker på, at Seth vil se George som et forbillede, når han vokser op,« siger hun.

Efter George Michaels tidlige død kom det frem, at popstjernen flere gange havde hjulpet folk i hemmelighed. Han har engang skrevet en check på 25.000 britiske pund, da han besøgte en café, hvor han overhørte en anden gæst græde over sine store gældsproblemer. Han bad servitricen om at aflevere den, når han havde forladt stedet. Popstjernen har også arbejdet frivilligt på et herberg for hjemløse, hvor han tog alle de andre frivillige i ed om at holde det hemmeligt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx