Af Peter Ølholm Hansson - 30/05-17 10:46; Opdateret: 30/05-17 12:40

Sådan var Moppers sidste dage: 'Jeg blev chokeret ved at se hende'Sådan var Moppers sidste dage: 'Jeg blev chokeret ved at se hende'

I en ny bog løfter Linse Kessler sløret for Moppers sidste tid.

storybild

2. november 2016 skulle Linse Kessler på scenen og afholde sit talkshow i Horsens klokken 19:00. Forinden havde Mopper sendt datteren til Jylland med ordene:

'Se nu at komme af sted'.

Linse Kessler havde ellers spurgt moderen, om hun skulle aflyse. 78-årige Mopper var dødssyg og indlagt på Hvidovre Hospital. Hun havde ikke langt igen og var forvirret. Samme morgen havde Mopper troet, at hun var i England.

Det fortæller Linse Kessler i sin og Moppers nye samtalebog 'Mopper og mig', der er på gaden mandag. I bogen fortæller Linse Kessler og Mopper om deres liv fra barndommen og frem til Moppers sidste dage i november 2016. Hvad der tog livet af Mopper, har familien aldrig oplyst. I bogen kommer det dog frem, at Moppers sygdom tilsyneladende opstod i halsen.

Lige inden, Linse skulle på scenen i Horsens, skrev Linses lillebror, Mikkel Kessler, til søsteren, at Mopper var blevet rigtig dårlig. Linse skulle gøre sit show færdig og se at komme til Hvidovre bagefter.

Linse fortalte sit publikum, at hun var nødt til at skynde sig hjem fra Horsens efter showet. Og hun spurgte dem, om det kunne blive mellem hende og de 400 i salen, at Mopper nu var rigtig syg.

Det kunne det. Ingen blandt publikum gik hjem og skrev noget på Facebook, fortæller Linse i bogen. Hun skyndte sig til Hvidovre, hvor Linse Kessler kunne se, at Mopper var 'virkelig syg'.

19 dage senere, den 21. november om morgenen, ringede Mikkel Kessler igen til Linse.

»Jeg blev lidt chokeret ved at se hende, hun var ligesom lidt aflang i ansigtet, men sygeplejersken sagde, det ikke var unormalt, når man var på det sidste,« fortæller Linse Kessler i bogen.

Resten af familien kom ved 15-tiden. Geggo, Cengiz og deres datter - Moppers oldebarn, Alba. De fik kaffe og kage, og Mikkel Kessler fortalte røverhistorier.

Så begyndte der at gå længere tid imellem, at Mopper trak vejret. Sygeplejersken sagde, at det var et tegn på, at det snart var slut.

En gang imellem rørte noget sig ved Moppers mund. Måske var det Mikkels historier, hun reagerede på, fortæller Linse i bogen.

Midt i en af Mikkel Kesslers røverhistorier om en gummibåd, stoppede Mopper med at trække vejret

»Jeg begyndte at græde, tårerne løb bare helt uhæmmet, og inde i mig selv hviskede jeg til hende: 'Jeg elsker dig over alt på jorden lille mor',« fortæller Linse Kessler i 'Mopper og mig'.

Bogen er skrevet i samarbejde med Michael Holbek.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx