Af Lotte Scharff - 01/10-17 22:43

Iben Hjejle knokler i 'Vild med dans': - Jeg stiller store krav til hendeIben Hjejle knokler i 'Vild med dans': - Jeg stiller store krav til hende

Skuespilleren Iben Hjejle har fået nok at se til, mens hun har været med i 'Vild med dans'.

storybild

Kemien mellem sidste års professionelle vinder af Vild med dans, Morten Kjeldgaard, og skuespiller Iben Hjejle er rigtig god. Også selv om han stiller store krav til hende. (Billede: Martin Sylvest)

Sidste år vandt 32-årige Morten Kjeldgaard for første gang Vild med dans med den unge bokser Sarah Mahfoud. Det har givet den professionelle danser endnu mere blod på tanden i programmet, og derfor stiller han store krav til sin nye partner, Iben Hjejle.

Efter Morten Kjeldgaard sidste år vandt dansekonkurrencen, er forventningerne til ham og hvad han kan få ud af en 'nydanser' vokset. Indtil videre har han til fulde indfriet forventningerne. For fredag efter fredag har dommerne haft de høje karakterer og store smil på, når de skulle bedømme skuespilleren Iben Hjejles indsats på gulvet i Vild med dans.

Hun har på den anden side heller ikke lagt skjul på, at det langt fra er en 'dans på roser' at deltage i programmet. Især når man har fået den ambitiøse sidste års vinder som partner. To gange har følelserne overmandet den 46-årige skuespiller så voldsomt, at hun har grædt for åben skærm, efter de var færdige med deres dans. Udelukkende fordi 'High Fidelity-stjernen' ikke ville skuffe sin partner.

»Jeg stiller store krav til Iben,« nikker Morten Kjeldgaard bestemt på BTs spørgsmål.

»Men hun stiller altså også store krav til sig selv«, tilføjer han.

Udover seernes velvilje og stemmer er et af kravene for den videre deltagelse i programmet, at kondien kan følge med de mange og hurtige trin i dansene. Det kan nogle gange være et problem for de nydansere, der som Iben Hjejle ikke er en sportsatlet. Derfor har den 46-årige 'Dicte', da også gjort, hvad hun kunne for at leve op til kravene.

»Iben har banket sin kondi op,« lyder det rosende fra Morten Kjeldgaard, der også fortæller, at selv om han er benhård overfor sin partner og hendes mange 'aber i hovedet', som hun altid skal have styr på for at få trinene i dansen til at gå op, så har de to det rigtigt fint sammen.

»Ja, vores kemi er meget god,« fortæller han og afslører, at parret skal danse den langsomme, sensuelle rumba på fredag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx