Af Mads Brandsen - 02/01-18 20:10

Milliardærarving er blevet forlovet: 'Jeg er så lykkelig'Milliardærarving er blevet forlovet: 'Jeg er så lykkelig'

Parret har været sammen et års tid.

storybild

(Billede: MARIO ANZUONI)

Den amerikanske milliardær, business-kvinde og tv-personlighed Paris Hilton er blevet forlovet med sin kæreste, skuespilleren Chris Zylka.

Det bekræfter arvingen til Hilton-hotelimperiet overfor det amerikanske gossip-magasin People.

»Jeg er så lykkelig over, at jeg nu er forlovet med mit livs kærlighed og min bedste ven. Jeg har aldrig følt mig så lykkelig, tryg og elsket. Han er perfekt for mig på alle måder, og et bevis på, at eventyr virkelig sker.«

Frieret fandt sted i et af stjernernes yndede rejsemål ved vintertide, skisportsstedet Aspen i Colorado, som parret gæstede i nytårsweekenden.

LÆS OGSÅ: Hårdt nytår for Kim Kardashian: Sønnen hentet med ambulance - hastet til hospitalet

Paris Hilton har været kærester med Chris Zylka i et års tid, og forholdet blev offentligt kendt, da hun tog ham med til sin 36 års-fødselsdag tilbage i februar. De har kendt hinanden i otte år, men begyndte først at se hinanden igen for et par år siden, skriver People.

Det er endnu uvist, hvornår brylluppet skal stå, men der vil næppe blive sparet på noget, når hun og den fire år yngre Hollywood-stjerne skal sige »ja« til hinanden. Måske hun endda lader sig inspirere af søsteren Nicky Hiltons bryllup, der tilbage i 2015 blev gift i Kensington Palace i London iført en Valentino-kjole til en værdi af knap en halv million kroner.

LÆS OGSÅ: Amerikansk sangstjerne i voldsomt held: Syet med 40-50 sting i ansigtet

Det er anden gang, Paris Hilton er blevet forlovet. Første gang var med den græske shippingarving Paris Latsis i 2005. Lykken brast og forlovelsen blev brudt efter få måneder.

Paris HIltons formue vurderes at være på svimlende 100 millioner dollars - hvilket er 617 millioner kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx