Af NIELS PEDERSEN - 25/04-17 08:50

Slog DiCaprio i ansigtet og frygtede for karrieren: Nu er hun prisvindende Hollywood-stjerneSlog DiCaprio i ansigtet og frygtede for karrieren: Nu er hun prisvindende Hollywood-stjerne

Den australske skuespiller Margot Robbie står som forstenet. Hun tror karrieren er slut. Helt slut. Netop som hun havde fået sin helt store chance, har hun forspildt den i et skæbnesvangert splitsekund.

storybild

Margot Robbie og Leonardo DiCaprio ankommer til den engelske premiere for filmen 'The Wolf of Wall Street' i 2014. (Billede: PAUL HACKETT)

Det er 2012 og Margot Robbie er helt ny i Hollywood. Hun er til casting på den legendariske instruktør Martin Scorseses næste storfilm 'Wolf of Wall Street' og står over for selveste Leonardo DiCaprio i forsøget på at lande rollen som Jordan Belforts (DiCaprio) kone i filmen, da det utænkelige sker. Under en skænderiscene slår hun verdensstjernen hårdt i ansigtet.

»Jeg begynder at skrige ad ham, og han råber tilbage. Og han er virkelig skræmmende. Jeg kan næsten ikke holde trit. Han ender med at sige, 'du burde være glad for at have en mand som mig. Nu kommer du herover og kysser mig.' Jeg går hen lige foran hans ansigt, og så tænker jeg, 'måske skulle jeg kysse ham. Får jeg nogensinde chancen for at kysse Leonardo DiCaprio igen?' Men min anden hjernehalvdel slår klik, så jeg råber 'fuck dig!' og slår ham i ansigtet. Og så skriger jeg. Det står overhovedet ikke i manuskriptet. Der bliver dødsens stille i rummet og jeg fryser til is,« har Margot Robbie sagt om episoden til Harpers Bazaar.

Margot Robbie var overbevist om, at hun med den handling var færdig i filmbranchen. For altid.

Kong Kendrick kigger indad
Kong Kendrick kigger indad

»Jeg tænkte 'du har lige slået Leonardo DiCaprio i ansigtet. De vil arrestere dig på grund af det overfald. Du kommer aldrig til at arbejde (som skuespiller, red.) igen, det er helt sikkert. De vil sandsynligvis også sagsøge dig, hvis han får en skræmme i ansigtet og skulle til at indspille en anden film.'«

I stedet skulle den impulsive og noget overraskende reaktion føre til Margot Robbies helt store gennembrud.

»Pludselig bryder Marty (Martin Scorsese, red.) og Leo (DiCaprio, red.) ud i latter. Marty siger, 'det var fantastisk!' 'Slå mig igen!,' siger Leo,« fortalte hun til Harpers Bazaar.

Hun fik rollen som Jordan Belforts kone Naomi Lapaglia i 'Wolf of Wall Street', som er baseret på en sand historie om en fuldstændig skruppelløs børsspekulant og svindler. Filmen blev en kæmpe succes, og Robbie blev nomineret til prisen som 'årets nye navn' af MTV. Siden har hendes karriere kørt på skinner med roller i blockbustere som 'Suicide squad' og 'The legend of Tarzan'.

Senest har Time kåret Margot Robbie til en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer, og overfor magasinet forklarer 'Wolf of Wall Street's instruktør Martin Scorsese, at det netop var slaget i ansigtet på Leonardo DiCaprio, som i sin tid overbeviste ham om, at hun skulle have gennembrudsrollen.

Saftige rygter: Er denne stjerne Kylie Jenners nye kæreste?
Saftige rygter: Er denne stjerne Kylie Jenners nye kæreste?

»Hun sikrede sig rollen i 'Wolf of Wall Street' første gang, vi mødtes - ved at råbe ad Leonardo DiCaprio og give ham et tordenskrald af et slag i ansigtet. Den improvisering imponerede os alle,« siger Martin Scorsese til Time Magazine.

I 2018 kan du opleve Margot Robbie i hovedrollen som skøjteprinsessen Tonya Harding i filmen 'I, Tonya', der handler om Harings personlige deroute og rolle i det meget omtalte overfald på hendes store rival Nancy Kerrigan ved OL i Lillehammer i 1994.

LÆS OGSÅ: Enrique: Messi er den bedste gennem tiden

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx