Af - 03/01-14 14:15

Lisa Lents afviser 'absurde' racismeanklagerLisa Lents afviser 'absurde' racismeanklager

Skønhedsdronningen Lisa Lents bliver beskyldt for at være fordømmende over for asiater.

storybild

Lisa Lents på den røde løber til gallapremieren på filmen 'Sorg & Glæde'. (Billede: Polfoto/arkiv)

National Director i organisationen Miss and Mister of Denmark, Lisa Lents, afviser blankt de racismeanklager, som Sy Lee har lagt på sin blog sylee.dk. Her har han - som et led i Mr. Danmark-konflikten - lagt en mail op fra formanden for skønhedskonkurrencen 'Manhunt International', Alex Liu, hvor der om Lisa Lents står:

- Kære Sy, bare rolig. Vi skal nok tage os af hende. Hun er vred, fordi vi har valgt dig og ikke en af hendes... Hun har ikke betalt det nødvendige gebyr. Du er ansigtet på Manhunt Internationals officielle hjemmeside, og sådan bliver det. Hun er forudindtaget og fordømmende over for asiater.

Kendisser i krig på ord over Mr. Danmark-titel
Kendisser i krig på ord over Mr. Danmark-titel

Lents: Det er absurd
Det vil den tidligere Miss Danmark og deltager i 'Vild med dans' ikke have siddende på sig. Over for mx.dk giver hun sin side af sagen og understreger, at hun er på god fod med både Alex Liu og Jerome Too, der er vicedirektør for konkurrencen.

- De har netop sendt mig en mail, hvor de skriver, at de er glade for, at de kvindelige skønhedskonkurrencer fortsætter med at være i mine gode hænder, lyder det fra Lisa Lents, der ikke vil have anklagen om, at hun fordømmer asiater siddende på sig.

- Kommentaren omkring racisme er absurd, da jeg har haft deltagere af sted til skønhedskonkurrencer rundt omkring i verden, som både har været 100 pct. danske og haft udenlandske rødder, siger Lisa Lents, der også afviser, at hun ikke skulle have betalt entry fee i tide.

Sy Lee understreger over for mx.dk, at han ikke mener, at han har gjort noget galt.

- Jeg har kontaktet Lisa Lents flere gange i processen, og hun har ikke svaret mig én eneste gang, så jeg er ikke gået bag om ryggen på nogen. Jeg er så gal lige nu, fortalte han tidligere på dagen.

Reality-stjerne skal forsvare Danmarks ære i Asien
Reality-stjerne skal forsvare Danmarks ære i Asien


Ingen vendetta

Skønhedsdronningen afviser, at der skulle ligge en personlig vendetta til grunde for det manglende svar til Sy Lee. Over for mx.dk fortæller Lisa Lents, at hun har modtaget 'en masse ansøgninger' fra realitystjernen.

- Men jeg modtager flere hundrede ansøgninger i løbet af året, og hvis man som National Director vurderer, at vedkommende ikke har den profil, man leder efter, er man ikke forpligtet til at svare personligt, forklarer hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx