Af Kristian Dam Nygaard - 19/04-17 06:10

Kendall Jenner taler ud om sin fars kønskifteoperation: 'Jeg troede han var mor utro'Kendall Jenner taler ud om sin fars kønskifteoperation: 'Jeg troede han var mor utro'

Hvordan ville du reagere, hvis du en dag tog din far i at gå rundt i dametøj midt om natten?

storybild

Reality-stjernen Kendall Jenner fortæller nu åbenhjertigt i et interview med Harper's Bazaar Magazine om perioden op til hendes far Bruce Jenners kønskifteoperation i 2015, hvor han blev til Caitlyn Jenner.

Bruce Jenner var en tidligere berømt amerikansk atletik-stjerne, der blandt andet havde vundet OL-guld i tikamp. Han giftede sig i 1991 med forretningskvinden Kris Jenner, som han sammen med fik døtrene Kendall og Kylie.

Han skjulte dog på en hemmelighed og begyndte at klæde sig som kvinde, når familien ikke så det.

En nat da Kendall Jenner var på vej ud i køkkenet for at tage sig et glas vand, så hun første gang sin far i dametøj.

»Jeg fik et chok. Hun gik rundt i en kjole klokken fire om morgenen, før vi andre stod op. Jeg var helt 'wow',« fortæller hun til Harper's Bazaar.

»Jeg havde i en længere periode holdt øje med hende. Vi fandt små ting, der ikke virkede helt normalt, og vi tænkte 'okay, er han vores mor utro?'«

Bruce Jenner fik fortalt sin familie, hvad der var på færde, og Kendall Jenner indrømmer, at det var nogle følelsesmæssige måneder for hele familien op til den offentlige afsløring.

»Hvis vi talte om det, begyndte jeg at græde, fordi det var som at sørge over nogen, der ikke længere var der. Personen var der jo stadig, men psykisk var det som at miste en.«

»Det var min far, som jeg var vokset op med, og som havde opdraget mig. Det skulle jeg vænne mig til. Men på et tidspunkt går det også op for dig, at personen jo stadig er i live. Personen er her stadig. Og han er stadig fantastisk. Det gik op for mig, at jeg skulle være taknemmelig over stadig at have en far.«

Bruce Jenner, der nu altså hedder Caitlyn Jenner, medvirker i samme interview og tilføjer, at han i dag føler et helt særligt bånd til Kendall.

»Vi ligner hinanden på så mange måder. Vi arbejder hårdt, vi er atletiske. Hun elsker biler. Jeg kunne ikke være mere stolt af hende.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx