Af Laura Rode Nygaard - 01/02-18 17:52

Tv-stjerne droppede pludselig populær serie: Nu fortæller han hvorforTv-stjerne droppede pludselig populær serie: Nu fortæller han hvorfor

Seerne havde ellers fulgt ham fra første sæson.

storybild

Efter syv sæsoner af den populære tv-serie 'Suits' har skuespilleren Patrick J. Adams meldt ud, at han ikke længere ønsker at være en del af holdet. Han brød sig ikke om den drejning, hans karakter havde taget, afslører han nu.

Den canadiske skuespiller, der spiller rollen som advokaten Mike Ross, forlader serien samtidig med medskuespillerinden Meghan Markle, der ikke kunne forene sin rolle i serien med sit fremtidige liv som prinsesse, når hun gifter sig med den britiske prins Harry.

Og netop Meghan Markles karakter Rachel Zane er en af årsagerne til, at 36-årige Patrick J. Adams forlader produktionen, fortæller han til The Hollywood Reporter.

I 'Suits' følger man hashhandleren Mike Ross, fra han i første sæson svindler sig til et job i et stort advokatfirma, til han ender med at score både drømmejobbet- og kvinden, Rachel Zane, og det fik skuespilleren Patrick J. Adams til at stoppe op og overveje, hvor hans karakter var på vej hen, siger han til mediet.

»Mike var på vej til at blive en fuldgyldig, certificeret lovlig advokat med papir på det. Det er langt fra det skarpe, udbrændte hashhoved uden fremtid, vi først mødte. Jeg syntes, vi var kommet så langt, og nu skulle Mike være advokat, og han er er blevet forlovet med sin drømmekvinde, og han har økonomien og udsigterne til at gøre, lige hvad han kunne forestille sig,« siger han.

»Jeg havde en stemme i hovedet, der sagde, at nu har vi fortalt historien, og hvis han bliver ved meget længere, vil Mike bare blive endnu en advokat på tv. Det føles ikke rigtig for ham.«

Patrick J. Adams vil ikke afsløre, om han og Meghan Markles karakter når at blive gift, inden de forlader serien, men han løfter en lille flig af sløret for deres sidste scener sammen:

»Timingen var så god - i og med at jeg besluttede at smutte samtidig med alt det, der foregår i Meghans liv - at det skabte en situation, hvor det ikke var nødvendigt at tvinge en konflikt ned over Mike og Rachel for at skille dem ad.«

Patrick J. Adams vil nu holde en pause fra skuespillet, mens han flirter med tanken om at komme til at arbejde bag kameraet. Han afviser ikke, at Mike Ross vender tilbage til 'Suits' en dag.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Overvældende interesse for at se...
bt.dk
OL-atlet chokerer og forarger med...
bt.dk
Wozniacki risikerer at miste...
bt.dk
Engelsk legende helt vild med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx