Af - 02/05-14 10:34; Opdateret: 02/05-14 10:59

Tiltalt i Mascha Vang-sag: Hun startede med at tage kvælertagTiltalt i Mascha Vang-sag: Hun startede med at tage kvælertag

En 34-årig ven af fodboldspilleren Nicki Bille står tiltalt for at have udøvet vold mod Kira Eggers og Mascha Vang.

storybild

Mascha Vang gjorde tilnærmelser til Nicki Bille, fortæller den tiltalte. (Billede: Polfoto/arkiv)

Voldssagen med Kira Eggers og Mascha Vang, der ifølge anklageskriftet blev slået på natklubben Sunday, kører netop nu i Københavns Byret.

Her står en 34-årig mand tiltalt for at have tildelt Mascha Vang et knytknæveslag i ansigtet og Kira Eggers to slag i ansigtet natten til den 12. januar. Til festen var også den 34-åriges ven, fodboldspilleren Nicki Bille.

- Det gik fint, og der var en god stemning omkring vores bord, men efterhånden blev især Mascha mere og mere fuld. Smilene ændrede sig og det tydede på, at hun var mere end bare almindeligt beruset, fortalte den tiltalte i retten.

Fik tæsk på natklub: Kira Eggers og Mascha Vang i retten
Fik tæsk på natklub: Kira Eggers og Mascha Vang i retten


Date følte sig dum

Her forklarede han, at stemningen omkring festdeltagernes bord på Sunday havde ændret sig, fordi Mascha gjorde tilnærmelser til Nicki Bille, imens fodboldspillerens date sad ved bordet.

- Nickis date fortalte mig, at hun følte sig dum. Nicki bad mig sige noget til Mascha. Jeg skulle holde hende væk fra ham, så jeg prøvede at snakke med hende stille og roligt. Jeg bad også Kira om at holde styr på Mascha, sagde han.

Den 34-årige sigtede påstår, at han handlede i nødværge, da Mascha først havde puffet ham i panden, taget blidt halsgreb på Nicki Bille og til sidst slået den tiltalte to gange i ansigtet.

- Jeg reagerede ved at svinge med lukket hånd. Jeg rammer hende, jeg ved ikke, om det var hårdt, men det var ikke et Mike Tyson-punch, forklarede han om episoden, hvor han slog Mascha Vang.

Følte sig truet
- Der kommer så en skikkelse imod mig på min højre side, og der svinger jeg også ud - med flad hånd denne gang - men personen kommer imod mig igen, og der slår jeg ud med venstre hånd. Jeg følte mig truet. Jeg var lige blevet slået, og personen kommer aggressivt imod mig og råber 'Hvad fanden laver du' eller noget i den dur. Hos mig flimrer det, adrenalinen kører og en person kommer mod mig, jeg så ikke om det var en mand eller kvinde, sagde den tiltalte, der først en hel- til halvanden time senere fandt ud af, at den angribende part var Kira Eggers.

- Jeg så det som en situation, hvor jeg tænkte, at dørmændene ville komme og smide dem ud. Jeg tog en slurk af min drink. Jeg var i en choktilstand, og jeg var overrasket over anmeldelsen.

Metroxpress er til stede i retten og vil følge op med afgørelsen og reaktioner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx