Af - 11/12-16 18:58; Opdateret: 11/12-16 19:08

Husker du 'Karlas Kabale'? Sådan ser hun ud i dagHusker du 'Karlas Kabale'? Sådan ser hun ud i dag

Som 11-årig blev hun landskendt som pigen Karla i filmatiseringerne af Renée Toft Simonsens ungdomsbøger. I dag er Elena Arndt-Jensen blevet voksen og kæmper for at slå bredt igennem som skuespiller.

Bildstrecke im Grossformat »

- Det er utroligt, men jeg bliver stadig genkendt på gaden. Filmene ligger jo på Netflix, så jeg tror hele tiden, der kommer nye unge seere til. Det er lidt hyggeligt.

Husker du ’Karlas kabale’? Var du barn i 00’erne, er du formentlig stødt på Renée Toft Simonsens bøger og de tre film om pigen Karla, der blev set af over 450.000 danskere i biografen.

Det er i år seks år siden, at Elena Arndt-Jensen gjorde den sidste film færdig. Den 29. december fylder hun 21 år, hun er flyttet hjemmefra og har fået en masse livserfaring ind på kontoen i sin jagt på at blive en stor skuespiller.

- Da jeg for to år siden afsluttede gymnasiet, tog jeg til Varde og var i forsvaret i fire måneder. Derefter tog jeg til New York for at gå på en skuespillerskole, og for fire måneder siden kom jeg hjem fra en rundrejse i Australien. Nu tager jeg skuespiller-undervisning og læser business language and culture på Copenhagen Business school. Charlotte (Sachs Bostrup, instruktøren på ’Karla’-filmene, red.) sagde engang til mig, at livserfaring skaber den bedste skuespiller, så jeg forsøger hele tiden at tilegne mig nye erfaringer, som jeg kan bruge i mit fremtidige arbejde.

Virker julekalender-stjerne bekendt? Se hende i kontroversiel DR-serie
Virker julekalender-stjerne bekendt? Se hende i kontroversiel DR-serie

Det var Elenas forældre, der i 2007 så i avisen, at man søgte en ung pige til at spille Karla. Elena beskriver sig selv som en skæv eksistens, der altid har elsket at optræde, så hun kom til casting og blev ud af cirka 300 piger udvalgt til rollen.

- Jeg kom på ingen måder ud af en skuespiller-familie. Mine forældre arbejder begge i ingeniør-virksomheder. Jeg har altid bare godt kunne lide at klæde mig ud og lave små sketches.

Hvordan var det at være soldat?

- Det er sjovt. Selvom det var sindssygt hårdt og pissehårdt, husker man jo i dag kun de gode ting. I dag vil jeg sige, at det var en fantastisk tid, og jeg fik virkelig rykket nogle grænser.

Hvad har du kunne bruge dine udlandsrejser til?

- Lige da jeg gik ud af gymnasiet, sagde jeg, at jeg i hvert fald ikke skulle på nogen dannelsesreje. Efter jeg så havde været i New York på skole og havde været hjemme i Danmark i et halvt år, fik jeg pludselig brug for at komme afsted igen, så jeg modsagde mig selv 100 procent og bestilte en oneway ticket til Melbourne. Jeg var alene afsted og føler i dag, at jeg lærte sindssygt meget. Jeg kan være meget spontan og har hele tiden brug for nye udfordringer.

Hvorfor startede du på CBS?

- Min mor er tysker, og jeg kommer ud af en relativ konservativ familie. Mine forældre har altid støttet mig med mit skuespil, men jeg er også vokset op med den der angst for ikke at have noget at falde tilbage på. Jeg vil ikke sige, at jeg gør det for mine forældres skyld, for ligeså spontan jeg kan være, lige så meget har jeg brug for at være i kontrol, og jeg kan godt lide tanken om at have noget sikkerhed.

Noget at stå op til om morgenen?

- Præcis. Men efter jeg er startet på CBS, er det gået op for mig, at det er skuespiller, jeg vil være. Jeg kan godt lide mine klassekammerater, men det er nok ikke den branche, jeg brænder for. Jeg sidder midt i en eksamensperiode lige nu og ville ønske, jeg kunne hoppe på et fly og bare forsvinde. Men jeg tror også, det er sundt nogle gange at gøre noget, man ikke synes er så fedt.

Foto: Elena Arndt-Jensen i 'Anton 90'

Danskere med i seneste afsnit af 'SKAM' - men aner ikke hvorfor
Danskere med i seneste afsnit af 'SKAM' - men aner ikke hvorfor

Elena føler, at hendes skuespiller-karriere kun lige er begyndt, og efter et par år under radaren er hun er da også begyndt at dukke op i forskellige voksen-roller. Mest bemærkelsesværdig medvirkede hun sidste år i DR’s web-tv-projekt ’Anton 90’, hvor hun spiller hovedpersonen Antons bedrageriske kæreste Ida.

- Jeg blev helt forarget over mig selv, da jeg så serien første gang. Sådan kan jeg slet ikke opføre mig i virkeligheden. Jeg oplevede at blive stoppet på gaden af folk, der havde set det, som kaldte mig ’den største so’, haha. Men det var et supet fedt projekt at komme med på, og jeg følte den blev taget rigtig godt imod. Jeg har lige lavet et nyt projekt med Martin Skovbjerg, der instruerede ’Anton 90’. Jeg tror det kommer ud i 2017, men ved ikke, hvor meget jeg må sige om det.

Hendes fremtidsplan lyder:

- Min plan er at fortsætte med at dyrke mit skuespil, tage noget undervisning og gå til casting. Hvis det rigtige projekt dukker op, er jeg villig til at give slip på skolen og følge min drøm – jeg skal bare lige tage mig sammen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jørgen Olsen er med i beskidt...
bt.dk
Jens Gaardbo: Kronprinsen er en...
bt.dk
Kvinde voldtaget i by-centrum
bt.dk
Forskere bag kæmpe studie: Det her er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx