Af Sebastian Kirk - 25/09-17 20:06

Medie: Familiemedlem er 'dybt skuffet' over Kylie Jenners graviditetMedie: Familiemedlem er 'dybt skuffet' over Kylie Jenners graviditet

Det er angiveligt ikke alle i familien, der jubler over Kylie Jenners påståede graviditet.

storybild

Kylie Jenner er kun 20 år gammel, men venter angiveligt sit første barn. (Billede: CARLO ALLEGRI)

Ifølge flere medier venter Kylie Jenner barn med kæresten Travis Scott, og den 20-årige realitystjerne skal efter planen kunne kalde sig mor allerede til februar.

Men alle i den berømte Kardashian/Jenner-familie er ikke lige begejstret for dén nyhed. Kylies far, Caitlyn Jenner, er således 'dybt skuffet' over, at hendes datter har valgt at få barn i så ung en alder. Det mener mediet Hollywood Life at vide.

»Caitlyn var virkelig chokeret og skuffet, da hun hørte, at Kylie er gravid,« siger en repræsentant for Caitlyn Jenner ifølge Hollywood Life og fortsætter:

»Hun synes, Kylie er alt for ung til at få et barn … Caitlyn så gerne, at Kylie ventede, til hun er i 30'erne, men Kylie har altid gerne villet være en ung mor, og hun er vildt forelsket i Travis, så hun ville ikke vente mere. Caitlyn er bekymret, fordi Kylie og Travis ikke har datet specielt længe, og at en baby vil lægge en dæmper på deres forhold,« lyder det.

Ifølge det britiske medie The Sun fik Caitlyn Jenner allerede 'for noget tid siden' overbragt nyheden om sin datters graviditet.

En repræsentant for Caitlyn Jenner vil dog over for mediet ikke sige, hvor vidt hun er skuffet over sin datter eller ej.

»Det eneste, jeg kan fortælle, er, at det er noget tid siden (at Caitlyn Jenner fik det at vide, red.),« lyder det fra repræsentanten.

Selv om Kylie Jenner selv hverken har be- eller afkræftet, hvorvidt hun er gravid, kan man allerede nu spille penge på, hvad hendes og 25-årige Travis Scotts barn kommer til at hedde.

For et par måneder siden kom det frem, at parret har fået lavet matchende tatoveringer i form af en lillebitte sommerfugl på anklen, og derfor kan man blandt andet få pengene 33 igen, hvis de får et barn, der hedder Butterfly (sommerfugl på engelsk).

Ifølge Metro er de tre favoritter hos bookmakeren Paddy Power navnene Ava, Elijah og Mia, som alle tre giver pengene 10 gange igen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx