Af JULIE LAURS BUNDGAARD - 31/03-17 20:10; Opdateret: 31/03-17 21:01

Kendt DR-vært kæmper med alvorlig lidelse: 'Jeg har prøvet alt'Kendt DR-vært kæmper med alvorlig lidelse: 'Jeg har prøvet alt'

Signe Molde lider af søvnløshed.

storybild

Det er ikke kun, når hun er på skærmen, at tv-værten Signe Molde er på. I et nyt interview med Femina afslører hun, at hun har svært ved at styre tankestrømmen, også når hun har fri - og at hun derfor har store problemer med at sove.

Den 39-årige tv-vært Signe Molde gør en dyd ud af at være velforberedt, inden hun skal på skærmen, og derfor bruger hun enormt meget tid på at forberede sig. Grundigheden har dog også en slagside.

For Signe Molde er det så vigtigt at have kontrol over alting, at det resulterer i, at hun tænker alt for meget. Mere konkret kommer det til udtryk ved, at hun lider af søvnløshed.

- Jeg kan ikke falde i søvn og vågner alt for tidligt, fordi tingene kører rundt i hovedet på mig, så jeg bliver helt forvirret. Jeg har prøvet ALT muligt – også sovemedicin, men det er jeg lige holdt op med, siger Signe Molde i interviewet med Femina.

LÆS OGSÅ: Tv-branchen hylder værtinden Signe Molde med to priser

Tv-værten afslører samtidig, at den største hjælp har været, at hun er begyndt at tage lidt lettere på tingene. Hun understreger blandt andet, at hendes forventninger til hvordan noget skal være, ret sjældent passer på virkeligheden, og at det derfor ikke kan betale sig at tænke så meget over tingene, som hun gør.

Signe Molde er bedst kendt for 'Det Nye Talkshow' på DR1, hvor hun som reporter, med fuldt overlæg, rodede sig ud i pinlige situationer. Blandt andet mødte hun op med tasken fuld af våben til en reception hos lokalpolitiet i Nykøbing Sjælland - et stunt der resulterede i, at DR fik en bøde på 32.000 kroner.

I dag er hun vært på 'Quizzen med Signe Molde' - et satireprogram hvor hun sammen med kendte gæster vender ugens begivenheder.

Privat er hun gift med Peter Molde-Amelung. Sammen har de to døtre - Penny på 9 år og Evelyn på 4 år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx