Af Laura Rode Nygaard - 05/08-17 18:44

Robbie Williams løfter sløret for hemmelighed: Sexvaner og lidelse har gjort mig tykRobbie Williams løfter sløret for hemmelighed: Sexvaner og lidelse har gjort mig tyk

Robbie Williams er blevet tyk. Det fortæller han til den britiske avis The Sun og skyder samtidig skylden på ægteskabet og manglende sex med fremmede kvinder.

storybild

Robbie Williams og hans kone Ayda Field i juli 2017. (Billede: TOBIAS HASE)

Den 43-årige tidligere Take That-stjerne og 38-årige skuespiller Ayda Field har været kærester siden 2006 og gift siden 2010. Og siden er han blevet nødt til at spænde sit bælte i de yderste huller.

Det skyldes ifølge sangeren, at han har skiftet 'sex med fremmede' ud med junkfood.

»Det er nogle knapper, du kan skrue på. Der er 'sex med fremmede'-knappen - skru ned for den. Hvilken kan vi så skrue op for? Kage! Mere kage og kulhydrater,« siger Robbie Williams.

Det er blot en måned siden, at sangstjernen afslørede, at han lider af en sjælden sygdom, som også har givet ham lidt ekstra kød i ansigtet - nemlig en såkaldt søvnrelateret spiseforstyrrelse, som får ham til at stå op om natten og tømme køleskabet for natmad.

»Jeg sover tungt, men jeg stå op og spiser. Jeg er ikke bevidst om, at jeg gør det. Og tilsyneladende vil jeg ikke have grønkål, når jeg sover - jeg vil have sukker og helst masser af det,« sagde han til The Daily Star, skriver The Mirror.

Robbie Williams følte sig tvunget til at fortælle om sin lidelse, fordi han blev beskyldt for at bruge botox, og at hans hævede ansigt skyldtes ingreb. Men det afslår han på sin vanlige humoristiske facon.

»At være så smuk, som jeg er, kommer ikke af sig selv. Der ligger en masse hårdt arbejde bag,« siger sangeren og tilføjer, at han bruger mange fugtgivende ansigtsmasker - men at hans kendisstatus nok også gør, at han kan leve lidt bedre end gennemsnittet.

Robbie Williams og Ayda Field har børnene Theodora 'Teddy' Rose på snart fem og Charlton 'Charlie' Valentine på knap tre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx