Af - 22/05-16 15:14; Opdateret: 22/05-16 15:28

Stine Bramsens lille søn faldt ud fra vindue før koncert: Indlagt på intensivStine Bramsens lille søn faldt ud fra vindue før koncert: Indlagt på intensiv

Drengens tilstand er heldigvis stabil, oplyser Stine Bramsens pladeselskab.

Bildstrecke im Grossformat »

Stine Bramsen skulle lørdag klokken 18 have optrådt på Open Air i Svendborg, men få minutter før koncertstart, måtte hun aflyse.

Den 29-årige sangerindes søn Alfred på cirka et år og otte måneder var med sin mor i Svendborg, hvor han ifølge eb.dk backstage faldt ud af et vindue fra 1. sals højde.

LÆS OGSÅ: Modige danskere flokkes under dette stærke hashtag

Stine Bramsen fik sammen med sin mand Kasper Adsbøl kørt deres søn på Odense Universitetshospital, hvor han blev indlagt på intensiv afdeling.

Torben Ravn, der er direktør for Stine Bramsens pladeselskab Copenhagen Records, takker i en mail til eb.dk for de varme tanker fra svendborgenserne og beklager samtidig overfor de skuffede fans, der havde glædet sig til at opleve den tidligere Alphabeat-sangerinde.

LÆS OGSÅ: Stine Bramsens vej tilbage efter fødsel: Sygdom, vægttab og hjælp fra USA

- Jeg kan samtidig bekræfte, at Stines søn var involveret i en alvorlig faldulykke og akut måtte indlægges. Drengens tilstand er nu stabil, men lægerne holder ham indtil videre fortsat under observation, skriver han og beder alle om at respektere privatlivets fred, så Stine Bramsen og hendes familie kan få ro til at bearbejde den voldsomme oplevelse.

Stine Bramsen går en travl sommer i møde, hvor hun blandt andet skal optræde sammen med Nabiha på Grøn Koncert. Indtil videre er der ingen planer om at aflyse kommende koncerter, oplyser hendes pladeselskab.

LÆS OGSÅ: Stine Bramsen: - Ret fedt at være nervøs igen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx