Af - 20/06-17 22:06

Ekspert om Frederiks store beslutning: Jeg undrer mig lidtEkspert om Frederiks store beslutning: Jeg undrer mig lidt

Det siger meget om kronprins Frederik, at han genopstiller til Den Internationale Olympiske Komité, mener en kongehusekspert.

storybild

H.K.H. Kronprins Frederik. (Billede: Scanpix)

Det siger meget om kronprins Frederik, at han genopstiller til Den Internationale Olympiske Komité, mener en kongehusekspert. Men han kan ikke lade være med at undre sig lidt over vores kommende konges beslutning.

- Det viser, at det her er noget, han virkelig vil. Han prioriterer det lige så højt, som Dronningen prioriterer sin ballet. Og lige så meget som prins Henrik vil sine digte. Det er ikke noget, han dropper, fordi der er nogle, der ikke kan lide det. Det siger meget om ham som prins, at han tager omkostningerne med.

Kronprins Frederik genopstiller til IOC
Kronprins Frederik genopstiller til IOC

Sådan lyder vurderingen fra historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen, efter kronprins Frederik mandag meddelte, at han agter at genopstille til Den Internationale Olympiske Komité (IOC) for en ny otteårig periode. Kronprinsen er i forvejen en del af IOC, hvor han har siddet siden 2009.

Kronprinsens engagement viste sig dog at være en noget mere betændt royal sidebeskæftigelse end mors og fars balletdans og digte. IOC er nemlig en anderledes kontroversiel organisation, hvor skandalerne historisk set altid har ligget på lur.

Firmaer betaler 20.000 for at spise middag med Frederik og Mary
Firmaer betaler 20.000 for at spise middag med Frederik og Mary

Der gik derfor ikke lang tid, før kritikere var ude at anklage kronprinsen for at væve elegant uden om emner som bestikkelse og organiseret dopingmisbrug. Samtidig kan kritikerne heller ikke få Kronprinsens medlemskab af IOC til at harmonere med, at man skal være politisk neutral som medlem af kongehuset.

Men selvom Kronprinsen ifølge Sebastian Olden-Jørgensen altså træder i karakter med sin beslutning, forstår han ikke Frederiks valg til fulde. For eksperten har svært ved se, at kronprinsen har afsat egentlige fingeraftryk i rollen som IOC-medlem:

- Man kan undre sig en smule over, hvorfor han fortsætter. Han er ikke særlig dygtig til at agere politisk. Han væver og virker ikke overbevisende. Han har ikke lavet katastrofer, men har heller ikke gjort en udpræget god figur. Jeg har svært ved at se hans resultater. Hvor er hans fingeraftryk?, spørger Sebastian Olden-Jørgensen.

Kongehusekspert i vild forudsigelse om kronprinsen: Dette kan dronningen afsløre i sin nytårstale
Kongehusekspert i vild forudsigelse om kronprinsen: Dette kan dronningen afsløre i sin nytårstale

Over for Berlingske har kronprins Frederik tidligere sagt, at han blev 'overrasket på den ærgerlige måde' over kritikken fra dansk side. Og han fortalte ved pressemødet mandag mere om hans mission i IOC:

- Det har givet mig rigtig god erfaring med, hvordan man opererer og arbejder internationalt. Vi skal sørge for, at de olympiske lege fortsætter så klare og så stærke som overhovedet muligt. Og det kommer ikke sejlende af sig selv, sagde kronprins Frederik ifølge Ritzau.

Royalt ups: Spottede du også fejlen i Kronprinsens Facebook-video?
Royalt ups: Spottede du også fejlen i Kronprinsens Facebook-video?

Ifølge Sebastian Olden-Jørgensen har kronprins Frederik og kronprinsesse Mary en bunden opgave, som går ud på at finde den måde, de gerne vil være konge og dronning på, når tiden kommer. Og Kronprinsens IOC-medlemskab giver et klart fingerpeg om, hvad vi kan forvente os:

- Hvis han havde tænkt sig, at det skulle være en ungdomsting, ville de første otte år være passende. Men det er noget, han tager med sig ind i sin kongegerning. Samtidig vil han næste år markere sin 50 års fødselsdag som en folkesportsfest, hvor han tager rundt og løber i danske byer. Frederik 9. var sømandskonge. Kronprins Frederik bliver sportskongen, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Kronprins Frederik vil have alle til royalt fødselsdagsløb
Kronprins Frederik vil have alle til royalt fødselsdagsløb

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx