Af - 23/05-14 11:50; Opdateret: 23/05-14 12:01

Dansk supermodel: Min lesbiske mor fandt min homo-far via kontaktannonceDansk supermodel: Min lesbiske mor fandt min homo-far via kontaktannonce

Den 21-årige supermodel Josephine Skriver er en aktiv stemme for homoseksuelle forældre, da hun selv er et regnbuebarn.

Bildstrecke im Grossformat »

Unique Models / Henrik Adamsen

Ikke alle danskere kender hende, men i den internationale modeverden er den 21-årige model Josephine Skriver fra København strøget til tops på ualmindelig kort tid.

Udover at gå catwalk for eksklusive mærker som Victorias Secret, Michael Kors og Gucci, bruger hun også sin tid på at kæmpe for regnbuefamiliers rettigheder i New York.

Supermodel synger rock'n'roll for velgørenhed
Supermodel synger rock'n'roll for velgørenhed

Supermodel: Jeg blev født som en mand
Supermodel: Jeg blev født som en mand

Hendes mor og far er nemlig begge homoseksuelle og mødte hinanden igennem en kontaktannonce for at få en datter.

- Min barndom var ganske som de fleste andre af mine kammerater. Jeg var et delebarn, ligesom størstedelen af dem var. Mine forældre havde bare haft det som en aftale fra starten, modsat mange af mine andre venner som endte med skilsmisseforældre, siger Josephine Skriver til metroxpress.

- Om du er heteroseksuel, homoseksuel, biseksuel eller transseksuel så kan du sagtens være en fantastisk forælder. Det er mine, og jeg elsker dem meget højt. De er det fundament, der har gjort mig til den, jeg er i dag, siger hun.

Smukke Agdal om blottet bryst: Det var stilfuldt
Smukke Agdal om blottet bryst: Det var stilfuldt

Tillykke! 40 billeder af en grotesk lækker 40-årig
Tillykke! 40 billeder af en grotesk lækker 40-årig

Hun er meget glad for sin barndom, hvilket alle dog ikke forstår.

- Mange får sådan lidt medlidenhed med én, som om jeg havde været igennem noget hårdt eller været uheldig med min opvækst. Det har jeg altid taget som lidt af en fornærmelse mod min familie. Men så husker jeg bare på, at folk ofte ikke ved bedre, siger Josephine, der nu er blevet en aktiv stemme for homoseksuelle forældre for flere organisationer.

Se flere billeder af Josephine Skriver her på Unique Models hjemmeside.

- Som model og en offentlig person har jeg nu en langt større stemme, som forhåbentlig kan hjælpe med at åbne endnu flere floks øjne op.
Alle modtager dog ikke hendes synspunkter vel.

Gæt hvilken supermodel der gemmer sig her?
Gæt hvilken supermodel der gemmer sig her?

- Nogle gange får jeg nogle ikke så rare kommentarer fra anonyme mennesker på nettet, eller møder folk der ikke kan rumme, hvad der er anderledes. Men så længe jeg bare kan hjælpe én eller forhåbentlig en masse, vil det altid være det hele værd, siger Josephine, der er ambitiøs for sin karriere.

- Jeg vil kæmpe, hvad jeg kan for at nå langt i denne branche. Jeg har altid drømt om at være et forbillede for andre. Det at kunne være det lille skub, der kan få andre til at turde tage springet mod deres drømme, ville være det største for mig.

Den store succes i modebranchen har også konsekvenser for hendes tid i Danmark.

- Det er ikke meget, jeg når hjem til Danmark og ofte er det kun for meget kort tid. Jeg håber at kunne nå hjem til Gay Pride, da det altid er sådan en glad og sjov dag i København. Men mit job gør det umuligt for mig at planlægge ret langt frem, så jeg ved ikke om det sker, siger hun.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx