Af Nadia Guldbæk Welch - 13/05-18 14:30

Silas og Johannes på trods af skilsmissen: Derfor bor vi stadig sammenSilas og Johannes på trods af skilsmissen: Derfor bor vi stadig sammen

Begge har i dag fundet kærligheden på ny.

storybild

Johannes Nymark (tv.) og Silas Holst (th.) fotograferet sammen tilbage i 2015.  (Billede: Sophia Juliane Lydolph)

På trods af at Silas Holst og Johannes Nymark tilbage i december meddelte, at de havde valgt at gå fra hinanden, bor de stadig under samme tag.

Det fortæller Johannes Nymark til Se og Hør. Og der er en helt særlig årsag til, at de stadig bor sammen i huset.

»Der er ingen plan lige nu ud over, at vi skal finde ud af, hvad der fungerer. Det eneste, der betyder noget for os, er børnene, og det er vi heldigvis enige om,« fortæller skuespilleren.

Silas Holst og Johannes Nymark har datteren Maggie My og sønnen Bob Jones sammen med veninden Louise Mahnkopf, som de også deler tag med.

Det var i et opslag på Instagram, at Silas Holst og Johannes Nymark for omkring fem måneder siden meddelte, at de var gået fra hinanden.

'Kære venner og andre det måtte vedrøre. Dette er ikke en nem opdatering at lave. Livet er fuldt af udfordringer og op- og nedture. Det er fuldt af kærlighed, sorg, travlhed og alt muligt andet som gør, at det ikke altid flasker sig som vi havde forestillet os det. Joe og jeg har valgt at skilles som kærester og ægtemænd - men vi bliver sammen som tætte venner og ikke mindst som forældre til vores to fantastiske børn,' lød det blandt andet i opslaget fra Silas Holst.

De to blev forlovet i 2012 og gift i juli året efter i Las Vegas.

Siden skilsmissen har de begge dog fundet kærligheden på ny. I januar afslørede Johannes Nymark, at han var blevet kærester med Jonas Løvik, ligesom Silas Holst for en måneds tid siden fortalte, at han havde fundet sammen med den tidligere reality-deltager Nicolai Schwartz.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny fupside kan snyde dig for...
bt.dk
Dansk pop-ikon skal synge...
bt.dk
Vanvittig start på playoff: Profil...
bt.dk
Se billederne: FCM hyldet i stor stil...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx