Af - 23/05-14 17:13

Derfor risikerer Miley Cyrus at betale kassen til Ulven PeterDerfor risikerer Miley Cyrus at betale kassen til Ulven Peter

Miley Cyrus gæster ikke blot Forum, hun gæster også Donkey Club i København, lover festarrangør.

storybild

Peter Birch kan se frem til at møde ingen ringere end Miley Cyrus, når hun gæster København den 4. juni. (Billede: AP/Polfoto)

Peter Birch, der blev landskendt som Ulven Peter i Paradise Hotel, er medarrangør på det officielle afterparty, når Miley Cyrus har optrådt i Forum, København, den 4. juni. Til festen garanterer man, at superstjernen dukker op.

- Hvis ikke hun dukker op, så får vi et beløb, og det er ikke lille. Jeg må ikke sige, hvor meget hun skal betale, men det er et stort beløb, siger Peter Birch til mx.dk.

Han er derfor ikke i tvivl om, at festens deltagere vil få mulighed for at se superstjernen.

- Hun dukker op, det er 100 procent sikkert. Jeg er i hvert fald ikke nervøs.

Ulven Peter gider ikke årets Paradise
Ulven Peter gider ikke årets Paradise

Ulven Peter: Nu giver Se og Hør-historie mening
Ulven Peter: Nu giver Se og Hør-historie mening

Skal hilse på Miley
Den manglende nervøsitet begrunder den tidligere Paradise Hotel-vinder med, at superstjernens management har sendt lister med krav til vagter, drikkevarer, hvordan hun skal fragtes ind udenom pressen og så videre.

- Der var ikke gjort så meget ud af det, hvis ikke hun havde tænkt sig at dukke op. Det tror jeg simpelthen ikke på, siger Peter Birch.

Får du mulighed for at hilse på hende?

- Ja, hun får et VIP-område, som er hævet over alle andre, så det bliver muligt at se hende, og så får hun et ekstra lokale, hvor hun kan gå ind, hvis hun vil være i fred. Det er afskærmet for alting. Jeg har adgang til samme område, så mon ikke at jeg kommer til at hilse på hende en gang eller to.

Du er jo begyndt at blive lidt presset af din lillebror, der scorer damer på stribe i årets Paradise Hotel. Skal du ikke forsøge at overgå ham ved at score Miley?

- Hun kunne være super at få på CV’et, så det kan godt være, at jeg skal udelukke Kasper (Peters bror, red.) fra VIP-området, så jeg kan score hende. Ej, jeg har selvfølgelig tænkt mig at gribe det professionelt an, siger Peter Birch.

- Jeg vil gerne have, at hun er glad og siger, at vi har leveret en god fest, så vi kan få opgaven igen, hvis en af hendes kendis-veninder gæster Danmark.

Festen holdes på Donkey Club, det tidligere K3. Billetter kan købes for 200 kroner i præsalg her eller for 300 kroner i døren, hvis man tør at satse på, at der er billetter tilbage til den tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx