Af Fie West Madsen - 09/08-17 10:51

Kendt tv-vært er blevet mor: Se det søde billedeKendt tv-vært er blevet mor: Se det søde billede

Tv-vært Ulla Essendrop og kæresten Jimmy Bøjgaard er blevet forældre til en lille søn.

storybild

Ulla Essendrop og Jimmy Bøjgaard er blevet forældre til en lille søn. (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Det skriver Ulla Essendrop i et opslag på Instagram onsdag.

'Der går nok et stykke tid før vores lille søn kan spille fodbold, skøjte eller danse på de her perfekte små fusser. For hans mor og far kan bare ikke lade være med at kysse dem sønder og sammen,' lyder det fra den 40-årige tv-vært.

Hun takker desuden for den imponerende behandling, parret har været udsat for på Hvidovre Hospital, hvor deres lille søn er kommet til verden.

'Tak for de mange søde hilsner vi har modtaget fra familie, venner og kolleger - de går lige i hjertekulen og tårekanalerne, hver og en. Til de enestående mennesker på Hvidovre Hospital: Vi sætter så stor pris på jeres enorme professionalisme, venlighed, overskud og tryghedsskabende behandling. Vi er dybt imponerede og taknemmelige,' skriver hun.

I begyndelsen af juni kom det frem, at Ulla Essendrop var gået på barsel fra sit faste job på DR's Aftenshowet, hvor vært Mette Frisk i stedet havde taget over i Essendrops fravær.

Tidligere har Ulla Essendrop været vært på både TV 2 Sporten og DR Sporten. Hun har siden 2012 offentligt dannet par med Jimmy Bøjgaard, der ligeledes er kendt som tv-vært.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx