Af Sebastian Kirk - 07/11-17 19:15

Verdensstjerne og supermodel afslører: Vi skal have en lille pigeVerdensstjerne og supermodel afslører: Vi skal have en lille pige

Hollywood får snart en lille ny.

storybild

Adam Levine og Behati Prinsloo i 2015. (Billede: DANNY MOLOSHOK)

Tre bliver snart til fire i en voksende familie, når storken atter engang lander i Hollywood.

Maroon 5-forsanger Adam Levine og Victoria's Secret-model Behati Prinsloo venter nemlig deres barn nummer to, og nu afslører de kønnet på den lille ny, der er på vej.

»Det er en pige. Vi skal have en pige til,« sagde den 38-årige sanger tirsdag, da han blev interviewet i talkshowet 'The Ellen DeGeneres Show'.

Det skriver Us Weekly.

Levine og hans 28-årige model-hustru har i forvejen den 13 måneder gamle datter Dusty sammen, og hun kan altså se frem til at få en lillesøster.

Behati Prinsloo afslørede i september via Instagram, at endnu en baby er på vej, da hun viste en baby-bule frem for sine godt fem millioner følgere. Og til Ellen DeGeneres fortalte hendes husbond, at fødslen er nær.

ROUND 2.....

A post shared by Behati Prinsloo Levine (@behatiprinsloo) on

»Hun er fantastisk. Hun er som en verdensmester. Hun kører bare. Man skulle ikke tro, hun næsten er syv måneder henne. Gud velsigne hende,« lød det fra den stolte far til snart to.

Adam Levine faldt på knæ i sommeren 2013, og i 2014 blev han og Behati Prinsloo gift. De bor sammen i en millionvilla i Hollywood Hills.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx