Af Katrine Frederikke Wandrup - 29/09-17 14:45

Twitter koger efter Chris Pratt tog en quiz og fandt ud af, at han er Chris EvansTwitter koger efter Chris Pratt tog en quiz og fandt ud af, at han er Chris Evans

Vi har alle sammen taget mærkelige quizzer på nettet, for de kan – åbenbart – fortælle os en del om os selv ud fra hvilke former for fastfood vi foretrækker eller hvordan vi vil indrette vores fremtidige hjem.

storybild

Chris Pratt. (Billede: DANNY MOLOSHOK)

Det lader til, at det ikke kun er os almindelige mennesker, der tager quizzer på nettet for at finde ud af, hvem vi minder mest om af de smukke og kendte.

Også kendte kan tilsyneladende være i tvivl. For få dage siden delte hollywood-skuespilleren Chris Pratt, som blandt andet er kendt fra de populære Guardians of the Galaxy-film, nemlig sit resultat fra en quiz.

Han skulle finde ud af, om han var 'Chris, Chris, Chris eller Chris', altså enten Chris Evans, Chris Pine, Chris Hemsworth eller sig selv, Chris Pratt.

I testen blev han Captain America-skuespilleren Chris Evans, og skrev derfor på Twitter: 'Mand, jeg er dårlig til quizzer.'

Det kunne Chris Evans dog ikke forstå, og svarede derfor på Pratts tweet med kommentaren: 'Hvad mener du? Du lammetævede den!'

Den lille udveksling mellem de to skuespillere på det sociale medie har skabt mange reaktioner, og folk elsker deres pingpong.

Brugeren Gabrelas kommenterer blandt andet med en gif af Chris Pratt:

Duda, en anden twitter-bruger, har delt en kort video, hvor Chris Pine i en ironisk tone påtaler, hvor svært det kan være at kende forskel på de forskellige Chris'er. ‏

Generelt er folk glade for at dele gif'er af Chris'erne, og brugeren Pia Misses Eleanor‏ har fundet dette:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx