Af Maria Christine Madsen - 06/05-18 13:21

De første af slagsen: Her er Kates private billeder af den nye prins De første af slagsen: Her er Kates private billeder af den nye prins

De første billeder af den nye, lille britiske prins, er nu blevet offentliggjort.

Britain's Prince George profile ahead of royal baby

Blot få timer efter at lille prins Louis kom til verden den 23. april, blev han en af de mest fotograferede nyfødte i verden, mens han lå svøbt i sine forældres arme, da de viste ham frem for den forsamlede presse.

Dengang kunne man dog ikke skimte meget af den lille dreng, som lå gemt godt inde i et tæppe.

Nu har hans forældre - prins William og hertuginde Kate - offentliggjort de første billeder af deres tredje barn. Bag kameraet stod Kate selv.

Det første billede er taget bare tre dage efter, Louis blev født. På billedet ligger han halvt oppe ad en pude iført hvidt tøj og med sine øjne åbne.

Det andet billede viser ham modtage et forsigtigt kys af sin storesøster, Charlotte, mens hun holder blidt om ham. Det billede er taget på Charlottes egen tre-års fødselsdag den 2. maj, mens den lille prins ser ud til at sove i hendes arme.

Tidligere har prins William fortalt, at hans hustru holder meget af at tage billeder af deres børn, som også tæller den ældste søn George på fire år, og gerne tager billeder af dem hver dag.

I forbindelsen af udgivelsen af de nye billeder lyder det i en udtalelse fra Kensington Palace, hvor familien bor:

'Deres kongelige højheder vil gerne takke offentligheden for de venlige beskeder, som de har modtaget i forbindelse med fødslen af prins Louis og prinsesse Charlottes tre-års fødselsdag.'

Den nye prins er dronning Elizabeths sjette oldebarn. I arverækkefølgen er han efter sin bedstefar, sin far og sine to søskende.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny fupside kan snyde dig for...
bt.dk
Dansk pop-ikon skal synge...
bt.dk
Vanvittig start på playoff: Profil...
bt.dk
Dansk skuespiller var alle vegne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx