Af - 08/03-14 18:10

Glamboy P: - Jeg synes Basim skal vindeGlamboy P: - Jeg synes Basim skal vinde

Musikkonkurrencens underdog er jordnær og beskeden.

storybild

Metroxpress tog en snak med DMGP-deltager Glamboy P kort inden, han gik i sminken. Og til spørgsmålet om, hvorfor seerne skulle stemme på ham, var svaret noget af en overraskelse.

- Jeg synes, Basim skal vinde. Så jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, udbrød han.

- Basim har simpelthen en rigtig god sang. Den er lige, som en Grand Prix sang skal være. Og så kan han det hele. Han har et frisk show, og så er han bare en rigtig flink person. Bookmakerne har ikke seedet mig særlig godt, så hvis jeg ikke vinder, synes jeg, det skal være ham, forklarer han.

Uffe Holm går kold over Emmelie de Forest
Uffe Holm går kold over Emmelie de Forest

De sidste par dage har været travle for Glamboy P. Men travlheden gør ham ikke noget, for han synes, den er blevet opvejet af alle de personer, han har været omgivet af.

- Flere af os deltagere kender hinanden i forvejen, og så er det bare rart, at der har været så god en stemning. Man bliver altid i godt humør af at at komme herind. I går var selvfølgelig ekstra god, fordi generalprøven gjorde, at ens show gik op i en højere enhed.

Ikke Grand Prix-fan? 10 ting du skal vide om i aften
Ikke Grand Prix-fan? 10 ting du skal vide om i aften

Han har brugt de seneste år på at lære sig selv at kende, og derfor står han ved, hvem han er. Han tager tingene, som de kommer.

- Det handler om at være ærlig. Melodi Grand Prix har givet mig muligheden for at komme ud med min historie. Jeg har én gang prøvet at vinde en musikkonkurrence, og det var hæsligt. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, men derfor var det alligevel ikke sjovt at være 'den danske Nick Carter', siger Glamboy P om sin tid i boybandet FU:EL.

- Jeg vil bare gerne være mig selv, og derfor er jeg så ærlig nu. Og det vigtigste for mig er, at jeg gør det godt i aften. Selvfølgelig vil det være fantastisk at vinde, men det er et meget stærkt felt i år, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Nu er bookmakerne enige: Hvem vinder?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx