Af Thomas Brunstrøm - 28/09-17 10:19

Søren Malling er Gud i finurligt og dæmonisk 80’er-komediedramaSøren Malling er Gud i finurligt og dæmonisk 80’er-komediedrama

Veteranskuespilleren er i dæmonisk topform i finurligt 80’er-drama.

storybild

Søren Malling er tilsyneladende ikke typen, der ligger på sofaen og ser Netflix i tide og utide. Det virker tværtimod, som om han laver en film, hver gang han har en ledig stund.

Alene i år har han været sarkastisk politibetjent i ’Dræberne fra Nibe’, dekadent kunstnertype i ’Mesteren’, mystisk bonde i den islandske ’Heartstone’ og ambitiøs boksepromotor i ’Den bedste mand’.

Han har været absolut fremragende i det hele, og sandelig om han ikke er mageløst fantastisk i ’Gud taler ud’ også. Når det er Bodil- og Roberttid, er der faktisk temmelig meget, der taler for, at Søren Malling kommer til at konkurrere med sig selv.

I ’Gud taler ud’ har Malling den altoverskyggende hovedrolle, men filmens fortæller er Jens, den yngste af tre brødre, der bor med sin mor og far – Uffe – selvbestaltet Gud i slå- brok og underbukser, der elsker øl og løgsuppe, og hader religion og overvægtige mennesker.

De tre brødre, den følsomme Jens, den konstant onanerende Thomas og Mikkel, der har fået en religiøs vækkelse, forsøger i det små at gøre sig fra af hustyrannen Gud.

Imens prøver mor Gerd Lillian (Lisa Nilsson) bare at holde sammen på det hele. Filmen er baseret på en roman af Jens Blendstrup og instrueret af Henrik Ruben Genz, der tidligere med stort held har filmatiseret en populær roman i ’Frygtelig lykkelig’. Det lykkes også rigtig godt her.

Søren Malling er skiftevis modbydelig og mærkværdigt elskelig som Gud, der spreder angst, og komediedramaet er både fascinerende og grotesk.

Til gengæld er den både lidt sjov og lidt dyster, men kunne med fordel have været mere af én af delene, og trods en mesterlig præ- station af Malling kan man ikke helt abstrahere fra, at der mangler lidt dramatisk fremdrift – samtidig med, at det hele er lidt for ironisk til, at man helt kan leve sig ind i det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx