Af Sebastian Kirk - 03/10-17 19:02; Opdateret: 06/10-17 07:13

Fie Laursen forarger fans: 'De skal lukke røven'Fie Laursen forarger fans: 'De skal lukke røven'

Fie Laursen har skabt røre i andedammen før, og nu gør hun det igen.

storybild

20-årige Fie Laursen mener, at dem, der kritiserer hende for hendes livsstil, bare er jaloux. (Billede: Linda Kastrup)

I et nyt opslag på sin blog skriver den 20-årige internetpersonlighed således om, hvordan hun 'lever et privilegeret liv', at hun får det meste foræret, og at hun føler, hun er født 'lidt mere speciel' end de fleste.

'Jeg har altid haft tid til at være kreativ og lykkelig, imens jeg har hørt andre har skulle vaske op, gøre rent og slide rundt i deres forældres hus. Jeg har boet alene i min lejlighed nu siden August og jeg må så indrømme, at livstilen stadig forsættes som min barndom,' skriver Fie Laursen blandt andet og fortsætter:

'Jeg har haft en rengøringsdame og ellers så hjælper min mor mig også en hel del, med det praktiske som at handle mad ind osv, men ellers spiser jeg meget sushi, da det er nemt og bestille.'

Fie Laursen beskriver sig selv som et 'curlingbarn' og 'lidt af en halvgud' - og det er faldet mange af hendes egne fans på Facebook for brystet.

'Hvad gør du når dine forældre ikke er der mere? Kan du overhovedet kende forskel på håndsæbe og opvaskemiddel?,' spørger Nana Balvig eksempelvis.

Hun er bare én af mere end 100, der har kommenteret på Fie Laursens opslag - og hovedparten er ganske negative.

'Hvad er meningen med egen lejlighed, hvis din mor alligevel kommer og gør det hele for dig? Så kan du jo ligeså godt flytte hjem igen,' skriver Nana Eskildsen, mens Line Rosendahl Hansen blot synes, at det er synd for den unge blogger.

Over for metroxpress forklarer Fie Laursen, at hun har valgt at dele opslaget for at 'bryde et tabu' omkring det at være født mere velstillet end andre. Hun mener, at kritikerne bare er misundelige.

'Hvorfor selv lave mad, når man kan bestille? Hvorfor selv gøre rent, når folk kan gøre det? Jeg fordeler min tid kreativt og kan tjene flere penge, fordi jeg ikke skal bruge tid på alt det hjemme-stress,' skriver Fie Laursen i en sms og supplerer:

'De er bare vanvittigt jaloux - og de skal lukke røven. Deres forældre har hjernevasket dem til den måde, de lever på. De burde respektere, at alle lever anderledes og stoppe deres onde kommentarer.'

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Russisk curlingspiller mister OL-bronze
bt.dk
Jyske veje mørklægges: Nu skal...
bt.dk
Hjemmehjælper anholdt
bt.dk
Dansk sanger står frem med kæresten:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx