Af Caroline Kristensen - 29/03-18 11:35

Sangeren R Kelly beskyldt for at træne unge piger til at være private sexslaver Sangeren R Kelly beskyldt for at træne unge piger til at være private sexslaver

I ny dokumentar fra BBC hævder R Kellys ekskæreste, at han skulle have fået mindreårige piger til at udføre seksuelle handlinger efter hans befaling.

storybild

Sanger R Kelly ankommer til American Music Awards 2013. (Billede: PAUL BUCK)

Denne beskyldning er blot den seneste i en lang række, der fortæller om R Kellys seksuelle misbrug af unge piger. Nogle af disse beskyldninger stammer blandt andet fra R Kellys tidligere kæreste Kitti Jones udtalelser i dokumentaren 'R Kelly: Sex, Girls & Videotapes'.

Det skriver The Guardian.

R Kelly er en af de mest succesfulde R&B-sangere og er blandt andet kendt for sangene 'Bump n' Grind' og 'Ignition (Remix)'.

I løbet af de to år Kitti Joens var sammen med R Kelly, fortæller hun, at hun mindst 10 gange blev tvunget til at have sex med ham og andre i R Kellys private sexkælder. I den omtalte kælder mødte ekskæresten også en pige, som R Kelly angiveligt skulle have trænet til at være sin personlige sexslave, siden hun var 14 år.

»Jeg blev introduceret til en af pigerne, og der fortalte han (R Kelly red.) mig, at han havde 'trænet' hende, siden hun var 14, det var hans egne ord. Jeg kunne se, at hun var klædt ligesom mig, snakkede ligesom mig og opførte sig på samme måde som mig. Det var der, det gik op for mig, at han også havde 'trænet' mig til at være et af hans 'kæledyr'. Han kalder dem for sine kæledyr,« forklarer Kitti Jones i dokumentaren.

Sanger R Kelly under en af sine koncerter, november 2013. (Billede: ANDREA DE SILVA)

De seksuelle udskejelser omfatter også, at den omtalte unge pige skulle være blevet tvunget til at kravle hen til Kitti Jones og udføre oralsex på hendes.

»Det her er mit kæledyr, jeg har trænet hende. Hun vil vise dig, hvordan du skal være ved mig,« sagde R Kelly ifølge ekskæresten, Kitti Jones.

Det er uvist, hvor gammel den unge pige var på det pågældende tidspunkt, men R Kelly er tidligere beskyldt for at have seksuelle forhold med meget unge piger.

I 1996 blev R Kelly trukket i retten, efter at Tiffany Hawkins sagsøgte ham for at udsætte hende for psykiske og fysiske skader i løbet af deres tre år lange forhold. På daværende tidspunkt var hun 15 år gammel, mens R Kelly var rundet de 24 år.

I løbet af årene er R Kelly derudover blevet anholdt flere gang for at skulle have lavet børneporno, men hver gang er anklagerne frafaldet, fordi man ikke har kunne bevise pigernes alder.

I dokumentaren beskylder Kitti Jones også R Kelly for at være meget voldelig og beskriver, hvordan han elsker at have kontrol over folk. Flere andre kvinder der har været tæt på R Kelly, har også trådt frem i medierne med lignende fortællinger.

I 2017 udtalte Kitti Jones sammen med tre andre kvinder sig til BuzzFeed News, hvor de beskylder R Kelly for at hjernevaske kvinder til at være en del af en kult styret af R Kellys seksuelle drifter.

Gennem årene har R Kelly afvist at forholde sig til anklagerne om de seksuelle forhold med mindreårige piger.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Barcelona-stjernens sidste finale:...
bt.dk
Superliga-stjerne har fået sit store...
bt.dk
Øresundsbroen måtte lukkes efter...
bt.dk
Kraftig brand i villa: Politiet beder...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx